Aarhus Universitets segl

Artssammensætning

Stilkegekrat er egeskove på mager, sur bund, hvor stilk-eg dominerer. Træsammensætningen kan være artsrig, og der er ofte et rigt bunddække af bregner og andre nøjsomhedsplanter.

Indikatorer

Artssammensætningen i stilkegekrat er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter i 5 m cirklerne og skovindikatorarter i 15 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 5 og 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved udbredelsen af laver. Endelig er udbredelsen af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt. 

Resultater 2007-2022

Tilstand 2017-2022

Der er i gennemsnit registreret 13 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i stilkegekrat, og mindre end 10 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til de øvrige ege- og bøgeskovstyper, især vinteregeskov, er vegetationen således relativt rig på plantearter. Der er i gennemsnit registreret 7 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne (heraf 5,2 arter i 5 m cirklerne) i stilkegekrat, hvoraf hovedparten (6,4) er naturligt hjemmehørende.

Ud over stilk-eg (almindelig eg), der er registreret i stort set alle 15 m cirkler (99 %), er almindelig røn (79 %), bøg (55 %), bævreasp (43 %), rød-gran og glansbladet hæg (begge 34 %), dun-birk, ahorn og almindelig hyld (alle 22-25 %), samt engriflet hvidtjørn, fugle-kirsebær og skov-elm (alle 10-14 %) de hyppigste træer. Stilk-eg udgør tre ud af fire træer med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af almindelig røn (5 %), bøg og bævreasp (begge 4 %). De store træer er primært stilk-eg (28 % af de træer, der opfylder kriterierne for et stort træ i stilkegekrat), bævreasp (25 %) og bøg (17 %), mens der er væsentligt færre store træer af fx rød-gran (9 %), vorte-birk (8 %) og dun-birk (4 %). 

Der er i gennemsnit registreret 2,7 arter af buske i 15 m cirklerne (heraf 2 arter i 5 m cirklerne). Med forekomst i to ud af tre cirkler er almindelig gedeblad den klart mest udbredte art, efterfulgt af tørst (44 %), hassel og glansbladet hæg (begge 34 %), almindelig hyld (22 %), éngriflet hvidtjørn (14 %), fugle-kirsebær (12 %), samt vedbend, ene, mirabel og almindelig hæg (alle 5-7 %). Kristtorn og yderligere 19 arter findes i mindre end 5 % af cirklerne.   

Mange vedplanter i stilkegekrat er vindbestøvede, men halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (3,5 ud af 7 arter) er insektbestøvede (2,6 arter i 5 m cirklerne), med almindelig røn, almindelig gedeblad, tørst, glansbladet hæg, ahorn, almindelig hyld, engriflet hvidtjørn, fugle-kirsebær, skov-æble, vedbend, selje-røn, mirabel og almindelig hæg som de hyppigste arter. Kristtorn og yderligere 19 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne. 

De mest udbredte urter og græsagtige planter i stilkegekrat er bølget bunke (48 %), stor fladstjerne (45 %), skovsyre (38 %), majblomst (37 %), smalbladet mangeløv, pille-star, håret frytle og hindbær (alle 28-32 %), samt skovstjerne, bredbladet mangeløv, blåtop og miliegræs (alle 22-26 %). Dværgbuske, såsom blåbær, tyttebær og hedelyng, er meget spredt forekommende. 

I stilkegekrat er jordboende laver næsten fraværende. 

Stilkegekrat vurderes at være potentielt levested for hovedparten af de 25 træboende skovindikatorarter. I perioden 2018-2022 er hele 20 skovindikatorarter registreret i mindst én 15 m cirkel, hvoraf seks arter kun er fundet i en enkelt. Arterne er fordelt på 8 arter af vedboende svampe, 7 mosser og 5 laver. Der er i gennemsnit registreret 0,86 indikatorarter med slank stammemos som den mest udbredte indikatorart (26 % af 15 m cirklerne), efterfulgt af stor stammemos (17 %), tøndersvamp (11 %) og stiv ruslædersvamp (9 %).

Der er registreret invasive arter i 25 % af 5 m cirklerne med stilkegekrat, hvilket er en relativt stor andel i forhold til de øvrige egeskovstyper. De hyppigste arter er glansbladet hæg (20 % af 5 m cirklerne), sitka-gran (3 %), småblomstret balsamin, bjerg-fyr og stjerne-bredribbe (alle 1 %).

Geografiske mønstre

I den østjyske og fynske region er der relativt mange skovindikatorarter, mens de sjællandske stilkegekrat (4 % af stationerne) er fattigere på arter af buske og insektbestøvede vedplanter samt skovindikatorarter end i de øvrige regioner. Endelig er udbredelsen af invasive arter i den nordjyske region markant mindre end i de øvrige.

Overvågningsdata viser, at der er signifikant flere arter i 5 m cirklerne samt flere skovindikatorarter i 15 m cirklerne, inden for habitatområderne end uden for. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for stilkegekrat. 

Udvikling 2007-2022

Der er en signifikant stigning i udbredelsen af invasive arter i 5 m cirklerne på 0,51 % om året i perioden 2007-2022. Der er ingen signifikante ændringer i det samlede antal arter, antal arter af vedplanter, antal arter af buske, og antal arter af insektbestøvede vedplanter i 5 m cirklerne. Det samme er gældende for antal skovindikatorarter i 15 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, hjemmehørende vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringen af vedplanter i 15 m cirklerne først indgik i overvågningen i 2011.

Ud over stilk-eg (almindelig eg), der er registreret i stort set alle dokumentationsfelter, er almindelig røn en af de mest udbredte vedplanter i stilkegekrat.
Foto: Peter Wind, AU