Aarhus Universitets segl

Næringsstatus

Indikatorer

Næringsstatus i stilkegekrat er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof.

Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og forstyrrelser (fx græsning), der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed tilgængeligheden af næringsstoffer for planternes vækst integreret over en længere periode. 

Resultater 2007-2022

Tilstand 2017-2022

Den gennemsnitlige pH målt i laboratorie på tørret jord udtaget fra de øverste jordlag i stilkegekrat ligger i gennemsnit på 3,3, og næsten alle målingerne ligger mellem 2,8 og 3,5. Surhedsgraden er således sammenlignelig med vinteregeskov, men noget lavere end i ege-blandskov. 

C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i stilkegekrat er 17, hvilket er højere end i ege-blandskov og vinteregeskov. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også er stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010). 

Den gennemsnitlige basemætning i den øverste del af jordbunden i stilkegekrat er 13, hvilket er marginalt højere end i vinteregeskov, men væsentligt lavere end i ege-blandskov. Det tyder på, at den sure jordbund har en meget begrænset evne til at binde basekationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) og modvirke forsuring. 

Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i stilkegekrat er 4,4, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede skove. De spænder fra en relativt næringsfattig vegetation med almindelig gedeblad, tørst, stor fladstjerne, bøg, bævreasp, hindbær, hassel, bredbladet mangeløv, miliegræs og almindelig hyld til en relativt næringsrig vegetation med almindelig røn, bølget bunke, skovsyre, majblomst, håret frytle, hvid anemone og skovstjerne. 

Geografiske mønstre

Selvom der er for få registreringer af de jordbundskemiske målinger til en fuldstændig sammenligning af de fire regioner naturtypen er overvåget i, så viser overvågningsdata, at der er tydelige regionale forskelle i næringsstatus. I den vestjyske region, hvor der er flest overvågningsstationer for naturtypen, er der således en mindre andel af næringselskende arter i vegetationen, en surere jordbund, et højere C/N-forhold og en lavere basemætning. De nordjyske stilkegekrat har en højere basemætning, hvilket tyder på, at skovbunden her har en lidt bedre evne at binde basekationer og modvirke forsuring. 

Der er ikke signifikant forskel på de målte indikatorer for næringsstatus inden for og uden for habitatområderne. 

Udvikling 2007-2022

Der er ingen signifikant ændringer i næringsstatus i perioden 2007-2022 for stilkegekrat. Da der kun er foretaget analyser af jordbundens basemætning to gange, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i perioden 2007-2022.

Der er en meget stor variation i den gennemsnitlige næringsværdi i de overvågede stilkegekrat. Hassel findes hvor vegetationen er relativt næringsfattig.
Foto: Peter Wind, AU

Referencer

Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.

Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.