Der er i gennemsnit registreret 11,1 plantearter i 5 m cirklerne på indlandssalteng (Tabel 1340.103), hvilket er lidt færre end i kontrolovervågningen tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne (link til side med artssammensætning). De hyppigst registrerede arter er kryb-hvene, tagrør, strand-trehage, gåsepotentil, kær-trehage, glat vejbred, mælkebøtte, spyd-mælde, fløjlsgræs, rød svingel, sandkryb og harril, der alle forekommer i mere end en tredjedel af dokumentationscirklerne (Tabel 1340.103.A).
Der er i gennemsnit registreret 3,8 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er lidt færre end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er kær-trehage, sandkryb, harril, strandasters, strand-annelgræs, strand-vejbred og glanskapslet siv (Tabel 1340.103.B).
Ligesom i kontrolovervågningen er der ikke fundet arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning (tostjernearterne) i indlandssalteng.
Det gennemsnitlige antal arter, enstjernearter og problemarter varierer gennem de tre kortlægninger, mens antallet af tostjernearter falder fra første til anden kortlægning (Tabel 1340.103). Disse forskelle kommer til udtryk i et mindre fald i artstilstanden fra anden til tredje kortlægningsperiode (Figur 1340.102).
Der er registreret 0,9 problemarter i gennemsnit og de mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er glat vejbred, mælkebøtte, almindelig rajgræs, lav ranunkel og horse-tidsel (Tabel 1340.103.D) og de er registreret i 7-36 % af dokumentationscirklerne.
Der er ikke registreret invasive arter med en dækning på mere end 1 % på de kortlagte forekomster med indlandssalteng.
Harril er en af de hyppigst registrerede arter i både indlandssalteng og de kystnære strandenge (1330).
Foto: Peter Wind, AU