Den tredje kortlægning inden for den nye afgrænsning af habitatområderne (2016-2019) viser, at 68 % af arealet med strandvold med flerårige planter og 63 % af forekomsterne med naturtypen har høj eller god naturtilstand (se Figur 1220.102). Ganske få arealer har dårlig og ingen har ringe naturtilstand. Den gennemsnitlige indeksværdi for naturtilstand er på 0,62 for de 453 forekomster med strandvold med flerårige planter (Tabel 1220.102). Justeringerne af Natura 2000-områdernes grænser har ikke medført ændringer i den gennemsnitlige tilstand (Figur 1220.102 og Tabel 1220.102). Figur 1220.101 viser andelen af strandvold med flerårige plantere i høj eller god naturtilstand i de 61 habitatområder, hvor naturtypen er kortlagt inden for de nye afgrænsninger. Det ses, at der er stor forskel på tilstanden i de forskellige habitatområder, men ingen tydelige geografiske mønstre i fordelingen.

Naturtilstanden er en sammenvejning af naturtypens struktur- og artstilstand. Det er tydeligt at strukturtilstanden på strandvold med flerårige planter har trukket naturtilstanden op, mens artstilstanden er noget lavere. Således har 71 % af arealet høj eller god strukturtilstand, mens blot 24 % af arealet har en artstilstand i en af de to bedste tilstandsklasser. Det ses også af de gennemsnitlige indeksværdier, der ligger på hhv. 0,67 og 0,46 (Tabel 1220.102). Det gennemsnitlige naturtilstandsindeks og fordelingen i tilstandsklasser er nogenlunde uændret gennem de to kortlægninger (strandvold med enårige planter blev ikke kortlagt i første runde) (Tabel 1220.102 og Figur 1220.102). Der er heller ikke væsentlige ændringer i struktur- og artstilstanden fra anden til tredje kortlægning. Da det kortlagte areal med strandvold med flerårige planter stiger en smule fra anden til tredje kortlægning, kan de gennemsnitlige ændringer ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne.