Strukturindekset er beregnet ud fra feltobservationer af en række indikatorer, der afspejler vegetationens struktur og påvirkningsfaktorer. Det gælder forekomsten af invasive plantearter, græsning/høslæt og en række naturtypekarakteristiske strukturer, modifikationer af hydrologi og kystdynamik samt landbrugsmæssige påvirkninger. Strukturindikatorernes udbredelse på de kortlagte arealer er registreret i kategorier, der hver især tildeles en score i forhold til den optimale fordeling for naturtypen. Eksempelvis er den optimale tilstand på strandvold med flerårige planter en høj dækning af bar jord, mens højden af græsser og urter er naturligt variabel (se Tabel 2-4 i Fredshavn og Nygaard 2014). Desuden vægtes indikatorerne indbyrdes i forhold til deres betydning for en gunstig tilstand for naturtypen. På strandvold med flerårige planter tillægges dækningen af bar jord og invasive plantearter, tegn på afvanding og kystsikring samt de naturtypekarakteristiske strukturer en relativt stor betydning for om strukturtilstanden er gunstig (Tabel 1220.105).
Strukturindikatorernes gennemsnitlige scorer i de to kortlægningsrunder, og dermed afvigelsen fra en optimal strukturtilstand, er vist i Tabel 1220.105. Det er primært er forekomsten af invasive plantearter samt tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket strukturindekset ned fra en optimal tilstand for naturtypen. Andre indikatorer, som eksempelvis græs- og urtevegetationens højdefordeling (lave, middelhøje og høje græsser og urter), er langt fra den optimale tilstand for naturtypen, men tillægges en lille betydning i beregningerne af strukturindekset
For hovedparten af indikatorerne er de gennemsnitlige scorer ikke væsentligt forskellige i de to kortlægningsperioder (Tabel 1220.105), hvilket også kommer til udtryk i et uændret strukturindeks. Da det kortlagte areal med naturtypen stiger en smule fra anden til tredje kortlægning (se Tabel 1220.101), kan ændringerne i scorerne ikke umiddelbart tages som udtryk for det fulde omfang af forandringerne i naturtypens strukturelle tilstand.
Fordelingen af strukturindikatorerne for den seneste kortlægning er vist i Figur 1220.103. Bar jord er meget udbredt (dog langt mindre end for strandvold med enårige planter) og at græs- og urtevegetationen fordeler sig nogenlunde lige på de tre størrelsesklasser; under 15, 15-50 og over 50 cm høj. Laver og mosser forekommer kun på en mindre andel af forekomsterne og typisk med en lav dækning. Vedplanter er fraværende på en femtedel af forekomsterne og dækningen er meget lav på hovedparten, hvilket hænger sammen med de naturlige forstyrrelser fra havet og at få danske arter af vedplanter er tilpasset salte levesteder, mens invasive plantearter er ret udbredte (se også Tabel 1220.104). Der er udbredt græsning på en femtedel af arealerne og græsning er fraværende på tre femtedele. Strandvoldene er naturligt næringsrige som følge af den kontinuere tilførsel af tang fra havet og grundet arealernes placering langs kysten, er der stort set ikke registreret tydelige tegn på direkte gødskning eller randpåvirkninger fra tilstødende marker. Der sker ikke afvanding af strandvolde og der er kun registreret tegn på en begrænsning af den naturlige kystdynamik på 8 % af strandvoldene. Omfanget af historisk og nutidig næringsstofbelastning, betydningen af begrænsninger i den naturlige kystdynamik og effekterne af afvanding og vandindvinding på de hydrologiske forhold er vanskeligt at vurdere og i særdeleshed, når vurderingerne skal gøres i felten og på luftfotos samt på den skala kortlægningen foretages på. Vurderingerne af effekterne på habitattyperne vil derfor være forbundet med stor usikkerhed og vil sandsynligvis være underestimeret. Vurdering af tilgroning er lettere at foretage og dokumentere i felten baseret på ophobet plantemateriale og kolonisering af buske og træer.
Som en del af strukturtilstanden er registreret en række positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der er specifikke for den enkelte naturtype (link). Stor udbredelse af positive strukturer indikerer, at forekomsterne med strandvold med enårige planter har lang kontinuitet med frie dynamiske processer (i form af oversvømmelser og erosion) og er relativt upåvirkede af kulturindgreb. Stor udbredelse af negative strukturer indikerer, at de dynamiske processer er begrænsede, eksempelvis i form af kystsikring. Der er registreret meget større udbredelse af positive end negative naturtypekarakteristiske strukturer på strandvold med flerårige planter (Figur 1220.104). Større eller gamle tang-, sten- eller grusvolde, artsrig flerårig flora og bølgepåvirket rullestenskyst er de klart mest udbredte eksempler på positive strukturer, mens landværts anlæg i form af diger og veje og beskyttet kystlinje med sand eller dynd er de hyppigste eksempler på negative strukturer.
