Bevaringsstatus for vadegræssamfund vurderes at være gunstig i de to danske biogeografiske regioner (Tabel 1320.201).
Naturtypens udbredelsesområde vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge regioner. Da naturtypen er svær at tolke i en dansk kontekst og bekæmpes aktivt i blandt andet LIFE projekter, er det uvist hvor stort arealet skal være for at opretholde naturtypen i hele dens naturlige variationsbredde på lang sigt (FRA er ukendt). Naturtypens areal vurderes derfor ukendt i begge biogeografiske regioner, og det er usikkert om arealet er i forandring som følge af havstigninger. Vadegræssamfundets struktur og funktion er ekspertvurderet som gunstig i begge regioner og det skønnes at hele naturtypens areal er i en gunstig tilstand. Tilstanden er ekspertvurderet som stabil i begge regioner også inden for habitatområderne.
Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Vadegræssamfund er en relativt dynamisk naturtype, hvor pionerarten vadegræs koloniserer blottede mudderflader, og en gunstig bevaringstilstand afhænger af en række forskellige dynamiske processer, der bedst beskrives på en større skala end kontrolovervågningens prøvefelter.
Beregningerne af naturtilstanden på de kortlagte forekomster med naturtypen i den seneste kortlægning af habitatområderne (2016-2019) viser, at 32% af arealet i atlantisk region er i en god eller høj naturtilstand, mod blot 7% i kontinental. Den lave naturtilstand hænger sammen med, at monokulturer af vadegræs (artsscore = 1) får en ekstremt lav artsscore og dermed også en lav naturtilstand. Vurderingen af naturtypens struktur og funktion er derfor foretaget som en ekspertvurdering.
Stikprøven for denne naturtype er for lille til en statistisk analyse og trenden er ekspertvurderet som stabil.