Den tredje kortlægning inden for den nye afgrænsning af habitatområderne (2016-2019) viser, at 26 % af arealet med vadegræssamfund og 37 % af forekomsterne med naturtypen har høj eller god naturtilstand (se Figur 1320.102). Ingen arealer har dårlig naturtilstand, mens hele 73 % af arealet og 58 % af forekomsterne har ringe naturtilstand og afhængig af en større indsats for at opnå en gunstig tilstand. Den gennemsnitlige indeksværdi for naturtilstand er på 0,46 for de 19 forekomster med vadegræssamfund (Tabel 1320.102). Justeringerne af Natura 2000-områdernes grænser har ikke medført ændringer i den gennemsnitlige tilstand (Figur 1320.102 og Tabel 1320.102). Figur 1320.101 viser andelen af vadegræssamfund i høj eller god naturtilstand i de 5 habitatområder, hvor naturtypen er kortlagt inden for de nye afgrænsninger. Det ses, at der er stor forskel på tilstanden i de forskellige habitatområder, men ingen tydelige geografiske mønstre i fordelingen.
Naturtilstanden er en sammenvejning af naturtypens struktur- og artstilstand. Det er tydeligt at strukturtilstanden i vadegræssamfundene har trukket naturtilstanden op, mens artstilstanden er markant lavere. Således har 83 % af arealet høj eller god strukturtilstand, mens 26 % af arealet har en artstilstand i en af de to bedste tilstandsklasser. Det ses også af de gennemsnitlige indeksværdier, der ligger på hhv. 0,68 og 0,34 (Tabel 1320.102). Det gennemsnitlige naturtilstandsindeks (Tabel 1320.102) er faldet en smule fra anden til tredje kortlægning (vadegræssamfund blev ikke kortlagt i første runde), mens der er et markant fald i andelen af arealet i høj eller god naturtilstandsklasse (Figur 1320.102). Disse ændringer dækker over en markant stigning i det gennemsnitlige strukturindeks (se også afsnit om strukturindikatorerne) og i andelen af arealet i den bedste strukturtilstandsklasse, men der er også et markant fald i artsindekset og en stigning i andelen i ringe artstilstand. Da det kortlagte areal med vadegræssamfund falder markant fra anden til tredje kortlægning, kan de gennemsnitlige ændringer ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne. Forskellene hænger således delvist sammen med, at et stort areal ved Vadehavet (H78), der i 2010-2011 blev kortlagt i en høj strukturtilstand og god artstilstand, er kortlagt som en anden strandengstype i den tredje kortlægningsrunde.
Figur 1320.102. Fordelingen af de kortlagte arealer på de fem tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig) for naturtypen vadegræssamfund (den øverste figur). Til venstre er vist naturtypens naturtilstand, i midten strukturtilstanden og til højre artstilstanden. Tilstandsklasserne er vist for 1) første kortlægningsrunde (vadegræssamfund blev ikke kortlagt i den første kortlægningsrunde (2004-2006)), 2) anden kortlægningsrunde (2010-2012), samt tredje kortlægningsrunde (2016-2019) med 3a) den gamle afgrænsning og 3b) den nye afgrænsning af habitatområderne. Fordelingen er som udgangspunkt vist som den procentvise andel af arealet (hvor hver forekomst er vægtet ved dets areal), men kan via dropdown-menuen også vises som antal kortlagte forekomster og det kortlagte areal (i ha) i hver tilstandsklasse. Den nederste figur viser fordelingen i tilstandsklasserne for en valgbar naturtype, alle de lysåbne terrestriske naturtyper samlet, eller samme naturtype med en anden opgørelsesmetode (antal, areal i ha eller areal i %).
Se tidligere rapporteringer:
Se indeksværdier:
