Forklit er et ekstremt dynamisk levested, der findes på den øverste del af sandede strande og dannes af den friske, saltholdige strandsand, hvor strandens planter skaber læ. Naturtypen er udsat for bølgepåvirkning fra havet og de fleste forklitter er midlertidige og skylles væk ved kraftig blæst. På brede strande eller hvor der kystsikres, kan forklitterne opretholdes og efterhånden udvikle sig til hvide klitter. Forklitternes vegetation påvirkes af saltsprøjt fra havet.
Forklitternes hydrologiske dynamik er beskrevet vha. Ellenbergs indikatorværdier for salinitet, der er et udtryk for planternes tilpasning til saltpåvirkning og kan dokumentere den centrale påvirkning fra havet.
Tilstand 2017-2022
Forklit er karakteriseret ved at rumme arter, der er tilpasset de salte forhold. Den gennemsnitlige salinitetsværdi er på 2,5. I godt 40 % af prøvefelterne er salinitetsværdien mellem 3 og 3,5, hvilket er karakteristisk for kystnære levesteder med en vis saltpåvirkning med arter som strandarve, sand-hjælme, strand-kvik og marehalm. Godt halvdelen af prøvefelterne har salinitetsværdier under 3, og her er arter som almindelig kvik, spyd-mælde, ager-svinemælk, sand-star og rød svingel hyppige. Ganske få prøvefelter er udsat for en større saltpåvirkning, og her findes blandt andet strand-mælde og sandkryb.
Geografiske mønstre
Forklit er overvåget i tre regioner og de østjyske forklitter har en lavere saltpåvirkning end i Nord- og Vestjylland.
Da der kun er ganske få overvågningsstationer uden for habitatområderne, der har nok arter til at beregne en gennemsnitlig Ellenbergværdi, har det ikke været muligt at analysere, om der er signifikant forskel på tilstanden inden for - og uden for habitatområderne.
Udvikling 2011-2022
Da forklit først er overvåget fra 2011, og der efterfølgende kun er få 5 m cirkler med tilstrækkelig gentagen overvågning, er der ikke beregnet udviklingstendenser for denne naturtype.
Den hydrologiske dynamik i forklit er overvåget ved arternes tilpasninger til saltpåvirkning.
Foto: Peter Wind, AU ©
