Forklit findes på den øverste del af sandede strande og dannes af den friske, saltholdige strandsand, hvor strandens planter skaber læ. De fleste forklitter er midlertidige og skylles væk ved kraftig blæst, men på brede strande kan forklitterne opretholdes og efterhånden udvikle sig til hvide klitter. Sanddæmpende foranstaltninger accelererer stabiliseringen af sandet og dermed successionen mod hvid klit og grå/grøn klit.
Den naturlige dynamik og tilgroningsgraden i forklit er i NOVANA programmet dokumenteret ved vegetationens højde, dækning af høje og lave vedplanter og bar mineraljord, der alle afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse.
Tilstand 2017-2022
Vedplantedækningen er generelt meget lav i de overvågede forklitter med en gennemsnitlig dækning på 1,3 % for lave og 0,46 % for høje træer og buske, hvor rynket rose og havtorn er de hyppigst registrerede arter. Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 4,8 cm, og omtrent 95 % af prøvefelterne har en vegetationshøjde under 10 cm. Dækningen af bar mineraljord ud fra pinpoint-data er 69 % i gennemsnit for alle prøvefelter.
Geografiske mønstre
De østjyske hvide klitter har en højere dækning af vedplanter og en højere gennemsnitlig vegetationshøjde end i de øvrige to regioner. Dækningen af bar mineraljord er højest i Nordjylland.
Overvågningsdata viser, at der er en signifikant højere dækning af bar mineraljord i hvide klitter inden for - end uden for habitatområderne.
Udvikling 2011-2002
Da forklit først er overvåget fra 2011, og der efterfølgende kun er få 5 m cirkler med tilstrækkelig gentagen overvågning, er der ikke beregnet udviklingstendenser for denne naturtype.
Sandflugtsdæmpende foranstaltninger accelererer stabiliseringen af sandet og dermed successionen fra forklit mod hvid klit. Foto: Ane Kirstine Brunbjerg, AU
