De mest betydende påvirkningsfaktorer for aktiv højmose er begrænsninger af de naturlige processer, som naturtypens arter og deres sammenspil evolutionært er udviklet under.
De naturlige hydrologiske processer begrænses af afvanding af tilstødende landbrugsarealer, og mindre grad af afvanding gennem drænrør, drængrøfter og kanalisering, der leder vand væk fra naturarealerne. Landbrugets grundvandsindvinding til markvanding og dyrehold har moderat betydning for naturtypen, mens indvinding til drikkevand og husholdningsbrug har mindre betydning. Sænkning af grundvandsspejlet i det omgivende landskab forstyrrer højmosernes hydrologi og ændrer levevilkårene for arter, der er tilpasset naturtypens specifikke hydrologiske forhold. Udtørringen øger desuden tilgængeligheden af næringsstoffer og fremskynder tilgroningen med vedplanter. De historiske inddragelser af naturarealer til skov- og landbrugsarealer kan være en hindring for naturgenopretning, idet fortsættelsen af den nuværende arealanvendelse hindrer genopretning af naturlige hydrologiske processer.
Overalt i naturen er arterne tilpasset tilstedeværelsen af store planteædere året rundt. De ekstremt næringsfattige, sure og våde forhold på højmoser med intakt hydrologi sætter dog store begrænsninger for plantevæksten. Her spiller græssende dyr kun en moderat og mere indirekte rolle for opretholdelsen af naturtypens karakteristiske plante- og dyreliv. De vilde planteædere er til stede, men i unaturligt lave tætheder på grund af jagt, som reducerer vildtbestandene og ændrer dyrenes fødesøgnings- og bevægelsesmønstre.
Atmosfærisk deposition af kvælstof, både i form af ammoniak fra husdyrbrug og kvælstofoxider fra forbrændingsprocesser, påvirker naturtypens tilstand. Det gælder i mindre omfang også tilførsel af næringsstoffer fra direkte gødskning eller afdrift fra marker og via overfladevand og grundvand. Øget næringstilgængelighed favoriserer kvælstofelskende planter (især græsser) på bekostning af nøjsomme og langsomtvoksende arter samt deres tilknyttede insekter.
Naturtypens tilstand påvirkes også af manglende sammenhæng mellem levestederne (fragmentering) og i mindre grad også af invasive plantearter, der tager plads fra de naturligt hjemmehørende arter.
Det forventes endvidere, at arealet og tilstanden af naturtypen aktiv højmose i den nærmeste fremtid (de kommende 12 år) vil blive påvirket af klimaændringer i form af ekstreme temperaturer.
Tabel 7110.204. Oversigt over de faktorer, der vurderes at have påvirket naturtypens tilstand i den aktuelle rapporteringsperiode (2019-2024). For hver påvirkningsfaktor er vist koden i den fælles europæisk liste (EIONET 2023), den danske gruppering og en kort titel, der beskriver påvirkningsfaktoren under danske forhold. Hver påvirkningsfaktor er karakteriseret ved dens betydning (høj, medium eller lav) og hvor stor en andel af naturtypens areal der vurderes at være påvirket (”omfang”). Timingen er ”igangværende” for alle faktorer, undtaget klimaændringerne, der er angivet som forventet i nær fremtid. En mere detaljeret beskrivelse af påvirkningsfaktorerne kan ses her.
