Der er i gennemsnit registreret 11,9 plantearter i 5 m cirklerne på tørvelavning (Tabel 7150.103), hvilket er sammenligneligt med resultaterne fra kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er blåtop, klokkelyng, hedelyng, smalbladet kæruld, rundbladet soldug, liden soldug og hirse-star, der alle forekommer i mere end to ud af fem dokumentationscirkler (Tabel 7150.103.A).
Der er i gennemsnit registreret 6,3 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er en relativt stor andel af det samlede antal arter, men lidt lavere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er klokkelyng, smalbladet kæruld, hedelyng, hirse-star, benbræk, mose-pors og krybende pil (Tabel 7150.103.B).
Der er en relativt høj andel af meget følsomme arter i tørvelavning i forhold til de lysåbne naturtyper som helhed. Der er således i gennemsnit registreret 3,1 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er lidt højere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Rundbladet soldug, liden soldug, brun næbfrø, hvid næbfrø, tormentil, mangestænglet sumpstrå og liden ulvefod er de hyppigst registrerede meget følsomme arter, der alle forekommer i mere end en femtedel af dokumentationscirklerne (Tabel 7150.103.C).
Der er registreret 0,5 problemarter i gennemsnit og de eneste problemarter (der ikke er listet som invasive) er grå-pil, rød-gran og ager-padderok (Tabel 7150.103.D), og de er registreret i mindre end 6 % af dokumentationscirklerne.
Det gennemsnitlige antal arter og problemarter stiger lidt gennem de tre kortlægninger, mens antallet af enstjerne- og tostjernearter varierer (Tabel 7150.103).
Der er registreret en eller flere invasive plantearter på knap halvdelen (45 %) af de kortlagte forekomster med tørvelavning inden for habitatområderne (Tabel 7150.103). Og på blot et enkelt areal med tørvelavning er dækningen af invasive plantearter større end 10 %. Bjerg-fyr udgør langt hovedparten af registreringerne og findes på 26 % af forekomsterne med tørvelavning, mens stjerne-bredribbe, klit-fyr, sitka-gran og glansbladet hæg er fundet på 3-9 %.
Tørvelavninger er en meget næringsfattig habitattype. Vegetationen består hovedsageligt af små nøjsomme og stærkt specialiserede plantearter såsom hvid næbfrø.
Foto: Peter Wind, AU
