Den tredje kortlægning inden for den nye afgrænsning af habitatområderne (2016-2019) viser, at 96 % af arealet med tørvelavning og 80 % af forekomsterne med naturtypen har høj eller god naturtilstand (se Figur 7150.102) og ingen af de kortlagte forekomster har dårlig eller ringe naturtilstand. Den gennemsnitlige indeksværdi for naturtilstand er på 0,68 for de 89 forekomster med tørvelavning (Tabel 7150.102). Justeringerne af Natura 2000-områdernes grænser har ikke medført væsentlige ændringer i den gennemsnitlige tilstand (Figur 7150.102 og Tabel 7150.102). Figur 7150.101 viser andelen af tørvelavningerne i høj eller god naturtilstand i de 24 habitatområder, hvor naturtypen er kortlagt inden for de nye afgrænsninger. Det ses, at der er stor forskel på tilstanden i de forskellige habitatområder, men ingen tydelige geografiske mønstre i fordelingen.

Naturtilstanden er en sammenvejning af naturtypens struktur- og artstilstand. Der er ikke væsentlige forskelle på struktur- og artstilstanden i og de gennemsnitlige indeksværdier ligger på hhv. 0,70 og 0,68 (Tabel 7150.102), ligesom arealandelen i høj og god tilstand er ens (hhv 96 og 94 % af arealet). Der er ikke nogen entydig udvikling i de gennemsnitlige indeksværdier i perioden (Tabel 7150.102), idet værdierne er en smule lavere i anden kortlægningsrunde end i den første og tredje. Der ses en stigning i andelen af arealet i de to høje naturtilstandsklasser for både natur-, struktur- og artstilstand (Figur 7150.102). Da det kortlagte areal med tørvelavning varierer gennem perioden (højest i den anden kortlægning), kan de gennemsnitlige ændringer ikke direkte tages som udtryk for omfanget af de forandringer i tilstanden, der er sket inden for habitatområderne.