Aarhus Universitets segl

Hvor findes naturtypen?

Tørvelavning findes fåtalligt og pletvis over det meste af landet, men hovedudbredelsen er i Jylland. Det er typisk ganske små arealer, der dækkes af dette plantesamfund. Eksempler på naturtypen findes i Holtemmen på Læsø, Lille Vildmose i Himmerland, Salten Profilet og ved bredden af Tingdalsøerne i Midtjylland og på Nørholm Hede i Vestjylland.

Tørvelavning er, med et samlet areal på 363 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den atlantiske region og det skønnes at 52 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 7150.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 7150.1.

Naturtypens udbredelsesområde

Naturtypens udbredelsesområde er beregnet ud fra 10 km kvadrater med kendte forekomster af naturtypen samt en ekspertvurdering af potentielle forekomster uden for habitatområderne (se Figur 7150.1). Forskellene i naturtypens udbredelsesområde mellem årene (Tabel 7150.1) skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og afspejler derfor ikke nødvendigvis reelle forandringer. Udbredelsesområdet vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.

Naturtypens areal

Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (89%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (primært hede og mose). Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.

Da tilstanden af habitatnaturtyperne og § 3-arealerne generelt er bedre inden for habitatområderne end uden for, vurderes det, at en mindre andel af arealet med § 3-beskyttede heder og moser uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for tørvelavning. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,8.

Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ført til en stigning i arealet, mens beregningerne af det samlede areal peger på, at naturtypen er lidt mindre udbredt end hidtil antaget. Disse ændringer skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og kan ikke tages som udtryk for en reel tilbagegang i arealet.

Arealet vurderes at være stabilt, mens det aktuelle forekomstareal er 2-10 % mindre end det areal, der vurderes nødvendigt for at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde (Favourable Reference Area, FRA) og arealet vurderes moderat ugunstigt i begge biogeografiske regioner.

Tabel 7150.1. Udbredelsesområde og areal for tørvelavning (7150) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.