Indlandsklippe er en meget variabel naturtype, hvor artssammensætningen afhænger af jordlagets tykkelse, klippernes hældning og orientering samt karakteren af det omkringliggende landskab. Indlandsklipperne omfatter både klippepartier, hvor der udelukkende findes laver, alger og mosser, der kan vokse på selve klippen, partier, hvor planterne finder fæste i sprækker og revner, og endelig partier med begyndende jordbundsdannelse, hvor en lang rækker arter kan etablere sig. Naturtypen rummer både vandrette klipper, og lodrette klipper, hvor hældningen og eksponeringen afgør, om mikroklimaet er enten ekstremt tørt og varmt eller fugtigt og køligt. Endelig vil klippernes artssammensætning afhænge af, om klippen ligger i tilknytning til lysåbne naturtyper såsom heder, overdrev og strandenge, eller om klippen er omgivet af skov.
Artssammensætningen på indlandsklippe er i NOVANA programmet dokumenteret ved antal arter, antal enårige arter i 5 m cirklerne samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor eutrofiering eller tilgroning. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af laver, mosser, græsser, dværgbuske og bredbladede urter. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 15 plantearter i 5 m cirklerne, og i godt en tiendedel af felterne er der mere end 20 arter. De hyppigst registrerede arter er bølget bunke, almindelig hvene, rødknæ, almindelig eg, almindelig engelsød, hedelyng, og almindelig gedeblad.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 6,7 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning, og kun omtrent 10 % af prøvefelterne rummer mere end 10 følsomme arter. De hyppigst registrerede følsomme arter er almindelig engelsød, hedelyng, almindelig ene, tidlig dværgbunke, pillestar, vellugtende gulaks, sankthansurt, blåbær, fåre-svingel og sand-hvene.
Der er i gennemsnit i 5 m cirklerne registreret 0,2 arter, der er meget følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering eller tilgroning, og i fire ud af fem felter er der ikke fundet meget følsomme arter. De eneste meget følsomme arter, der er registreret i mere end ét prøvefelt, er tandbælg, tormentil, merian og liden sneglebælg.
Der er registreret meget få enårige arter i 5 m cirklerne.
Bølget bunke, almindelig hvene, tidlig dværgbunke, vellugtende gulaks, rød svingel, draphavre, sand-hvene, fløjlsgræs, tandbælg og de øvrige græsser, dækker sammenlagt 28 % af klippernes overflade. Bredbladede urter dækker sammenlagt knap 8 % af overfladen, med rødknæ, brombær og almindelig kongepen som de hyppigste arter. De hyppigst registrerede karsporeplanter er almindelig engelsød, smalbladet mangeløv og almindelig mangeløv.
Der er registreret mosser i halvdelen af prøvefelterne, og i gennemsnit dækker mosserne godt en sjettedel af klippernes overflade. De hyppigst registrerede mosser er almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme), almindelig kløvtand (Dicranum scoparium), trind fyrremos (Pleurozium schreberi), hulbladet fedtmos (Scleropodium purum), hårspidset jomfruhår (Polytrichum piliferum), rød horntand (Ceratodon purpureus), stjerne-bredribbe (Campylopus introflexus) og ene-jomfruhår (Polytrichum juniperinum). I gennemsnit dækker laverne godt en fjerdedel af overfladen og de dækker mere end halvdelen af overfladen i godt en sjettedel af prøvefelterne. Dværgbuskene dækker 12 % af overfladen i prøvefelterne.
Der er registreret invasive arter, næsten udelukkende i form af stjerne-bredribbe, i 26 % af 5 m cirklerne med indlandsklippe.
Geografiske mønstre
Naturtypen findes kun på Bornholm, så der er ikke foretaget en opdeling i regioner.
Overvågningsdata viser, at der er en mindre dækning af mosser og et større antal af enårige arter inden for habitatområderne end uden for, mens der ikke er forskel på de øvrige indikatorers fordeling.
Udvikling 2011-2022
Overvågningsdata viser, at antallet af arter, antallet af enårige arter og dækningen af dværgbuske er steget signifikant med hhv. 0,30 arter, 0,08 arter og 0,49 % om året siden overvågningens start i 2011. Da dækningen af bredbladede urter, græsser og mosser i 5 m cirklen først er overvåget fra 2018, er der ikke beregnet udviklingstendenser for disse indikatorer. Der er ingen signifikant udvikling for de resterende indikatorer for artssammensætning i indlandsklippe.
Vegetationen på indlandsklipperne er meget åben med helt bare klippepartier, lave urter og en del opvækst af vedplanter i klippernes sprækker og revner.
Foto: Peter Wind, AU
