Næringsstatus i bøg på muld er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof.
Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber.
C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur.
Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og naturpleje, der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed næringstilgængeligheden på levestedet integreret over en længere periode.
Tilstand 2011-2016
Den gennemsnitlige pH målt i laboratorie på tørret jord udtaget fra muldlaget i bøg på muld ligger i gennemsnit på 4,1, og næsten alle målingerne ligger mellem 3,5 og 5. Skovens pH er således noget højere end i bøgeskovstyperne på morbund, men væsentligt lavere end i bøg på kalk.
C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i bøg på muld er 14,8, hvilket er lavere end i de øvrige bøgeskovstyper. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også er stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010).
Den gennemsnitlige basemætning i den øverste del af jordbunden i bøg på muld er 23,3, hvilket er noget højere end i bøgeskovstyperne på morbund, men væsentligt lavere end i bøg på kalk. Det tyder på, at den relativt sure jordbund har en begrænset evne til at binde basekationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) og modvirke forsuring.
Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i bøg på muld er 5,4, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder. Hovedparten af prøvefelterne rummer en relativt næringsrig vegetation med indikatorværdier mellem 5 og 6, hvor ahorn, ask, enblomstret flitteraks, miliegræs, skovmærke, skov-star, almindelig guldnælde, dunet steffensurt, stor fladstjerne, akselblomstret star, fjerbregne, hindbær og stor nælde er hyppige, mens dele af arealet er lidt mere næringsfattig med mose-bunke, skovsyre og hvid anemone.
Udvikling
Da der kun indsamles jordprøver til analyser af C/N-forhold og basemætning én gang i hver programperiode, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i disse parametre i perioden 2007-2016. Der er ingen signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for næringsstatus i bøg på muld.
Geografiske mønstre
Hovedparten af de overvågede skove findes i de to østlige regioner. Der er ingen væsentlige forskelle i fordelingen af indikatorerne for næringsstatus mellem de to regioner.
Overvågningsstationerne for bøg på muld er fordelt nogenlunde ligeligt inden for og uden for habitatområderne. Der er ikke signifikante forskelle på de undersøgte indikatorer for næringsstatus.
Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i bøg på muld generelt er mere næringsrig end i morbundsskovene. Vi har ikke baselinedata for skovtypen, som kan bruges til at vurdere værdierne for næringsstatus i forhold til skovtypens naturlige variation.
Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i bøg på muld er 5,4, hvilket er kendetegnende for moderat næringsrige levesteder med arter såsom dunet steffensurt.
Foto: Peter Wind, AU
Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.
Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.
