Skovklit er typisk et tidligt successionsstadium af skov, ofte førstegenerationsskov, udviklet ved kolonisering af lysåbne klitter med træer og buske. Det tidlige successionsstadium i kombination med de ekstremt næringsfattige vækstbetingelser betyder, at vedplanterne er etableret i et meget lyst vækstmiljø, hvilket har givet plads til klassiske lystræer som eg, birk, skovfyr og bævreasp. Mange steder er de vestjyske nåletræsplantager den nærmeste frøkilde til kolonisering, hvilket betyder, at invasive arter som sitka-gran og glansbladet hæg hyppigt optræder i naturtypen. Urte- og busklaget er præget af arter, som er typiske for klitter, heder og græsland.
Artssammensætningen i skovklit er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter og skovindikatorarter i 5 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af dværgbuske samt udbredelsen af laver.
Endelig er antallet af invasive arter i 5 m cirklerne inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.
Tilstand 2011-2016
Der er i gennemsnit registreret 12 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i skovklit, og i mindre end 10 % af cirklerne er der mere end 20 arter.
Der er i gennemsnit registreret 6 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i skovklit, hvoraf hovedparten (5,3) er naturligt hjemmehørende. De hyppigste træer er stilk-eg (almindelig eg) og almindelig røn, der er fundet i tre ud af fire cirkler, efterfulgt af dun-birk (54 %), skov-fyr (48 %), sitka-gran (36 %), vorte-birk (24 %), rød-gran (24 %), bævreasp (21 %), selje-røn (16 %), bøg (15 %) og skov-fyr (10 %). I 5 m cirklerne er der registreret flest træer med en stammediameter over 10 cm, med stilk-eg (28 % af stammerne) og dun-birk (27 %) som de hyppigste arter, efterfulgt af skov-fyr (18 %), vorte-birk (8 %), bævreasp (7 %) og rød-gran (6 %). De store træer i 15 m cirklerne med diameter større end 40 cm er primært skov-fyr (72 %), vorte-birk (12 %), dun-birk (7 %) og rød-gran (7 %), med en noget mere sporadisk forekomst af douglas-gran (5 %), rød-gran (2 %) og stilk-eg (2 %).
I gennemsnit er der registreret 1,3 arter af buske, hvor almindelig gedeblad er den klart mest udbredte art, idet den forekommer i mere end halvdelen af 15 m cirklerne. De hyppigste arter er almindelig gedeblad (58 %), glansbladet hæg (15 %), éngriflet hvidtjørn (12 %), ene (11 %), tørst (11 %), øret pil (10 %), gråris (8 %) og hassel (8 %). Ene og yderligere 16 arter af buske findes i mindre end 5 % af cirklerne.
De fleste vedplanter i skovklit er vindbestøvede, men der er i gennemsnit registreret 2,4 forskellige insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, med almindelig røn, almindelig gedeblad, selje-røn, glansbladet hæg, éngriflet hvidtjørn, tørst og øret pil som de hyppigste arter. Gråris og yderligere 18 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 10 % af cirklerne.
Bølget bunke og sand-star er de mest udbredte arter i urtelaget i skovklit med forekomst i hhv. 79 % og 63 % af 5 m cirklerne. Herudover er håret frytle, hedelyng, revling, smalbladet mangeløv, almindelig kohvede, blåtop, skovstjerne, almindelig engelsød, vellugtende gulaks, mose-bølle, almindelig hvene og tyttebær de hyppigst registrerede planter i urtelaget.
Dværgbuske (hedelyng, revling, mosebølle og tyttebær) dækker i gennemsnit 14 % af jordoverfladen i skovklit.
I skovklit er der registreret jordboende laver i 17 % af 5 m cirklerne.
Skovklit vurderes at være potentielt levested for ganske få af de 25 træboende indikatorarter, der primært er udvalgt for højskov (Nygaard m.fl. 2013). Seks arter er registreret i mindst én 15 m cirkel, fordelt på 5 arter af vedboende svampe og 1 lavart. Der er i gennemsnit registreret 0,24 indikatorarter med birkeporesvamp som den klart mest udbredte indikatorart (13 % af dokumentationsfelterne), efterfulgt af slank stammemos (3 %), tøndersvamp (2 %) og rødmende læderporesvamp (2 %).
Der er registreret invasive arter i knap en tredjedel af 5 m cirklerne med skovklit, hvilket er en relativt stor andel i forhold til de fleste andre skovtyper, men sammenligneligt med hyppigheden i de tørre kystklittyper. De hyppigste arter er sitka-gran (18 % af cirklerne), glansbladet hæg (7 %), klitfyr (4 %), almindelig ædelgran og bjerg-fyr (begge 3 %).
Udvikling
Der er en signifikant stigning i antal arter af vedplanter på 0,09 arter om året og antal insektbestøvede vedplanter på 0,09 arter om året i 5 m cirklerne samt i antal skovindikatorarter på 0,02 arter om året i 15 m cirklerne i perioden 2007-2016. Der er ingen signifikante ændringer i det samlede antal arter, dækningen af dværgbuske eller udbredelsen af laver i 5 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringsmetoderne af vedplanterne er ændret fra første til anden programperiode.
Geografiske mønstre
De overvågede skove er nogenlunde ligeligt fordelt mellem den nordjyske, vestjyske og sjællandske region, mens der ikke er udlagt overvågningsstationer i Østjylland og på Fyn. I de sjællandske skove er der registreret flere arter af vedplanter, men også væsentligt færre skovindikatorarter og en lavere dækning af dværgbuske. I den nordjyske region er der registreret flere arter generelt, flere arter af buske og skovindikatorarter og en større dækning af dværgbuske, men også færre arter af insektbestøvede vedplanter end i de øvrige regioner.
Da der ikke er udlagt overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på tilstanden i skovklitter inden for og uden for habitatområderne.
Sammenlagt viser overvågningsdata, at vegetationen i skovklit generelt er præget af en lys skov med eg, birk og skovfyr og indslag af buske som røn, tjørn, tørst og pil. Urtelaget har indslag af mange lyselskende urter og dværgbuske. Stigningen i antallet af arter af vedplanter er et tegn på, at der stadig sker en kolonisering af skovene og en succession mod udvikling af egentligt højskov.
De hyppigste træarter i skovklit er stilk-eg og almindelig røn.
Foto: Peter Wind, AU
Bølget bunke er den mest udbredte art i urtelaget i skovklit med forekomst i 79 % af 5 m cirklerne.
Foto: Peter Wind, AU
Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
