Der er i gennemsnit registreret 12,1 plantearter i 5 m cirklerne i vinteregeskov (Tabel 9170.102), hvilket er nogen flere end i kontrolovervågningen. Ud over vinter-eg, der findes i alle dokumentationscirkler, er de hyppigst registrerede vedplantearter bøg, almindelig røn, avnbøg og almindelig gedeblad, der alle forekommer i mere end halvdelen af de blot 14 dokumentationscirkler (Tabel 9170.102.A). Og de hyppigst registrerede græsser og urter er bølget bunke, stor fladstjerne, enblomstret flitteraks, almindelig hundegræs, skovsyre, lund-rapgræs og stor konval.

Der er i gennemsnit registreret 6,6 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af skovdrift, eutrofiering og afvanding (enstjernearterne). De hyppigst registrerede følsomme arter, ud over vinter-eg, er almindelig røn, stor fladstjerne, avnbøg, skovsyre og stor konval (Tabel 9170.102.B).

Der er i gennemsnit registreret 0,07 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af skovdrift, eutrofiering og afvanding (tostjernearterne). Småbladet lind er den eneste meget følsomme art i vinteregeskov (Tabel 9170.102.C). Der er i gennemsnit registreret 0,3 problemarter i vinteregeskov. Der er ikke registreret problemarter, ud over de invasive arter (Tabel 9170.103).

Der er registeret en eller flere invasive arter på halvdelen af de kortlagte forekomster med vinteregeskov inden for habitatområderne (Tabel 9170.102). Men på ingen af de kortlagte arealer er dækningen af invasive arter større end 10 %. Sitka-gran udgør langt hovedparten af registreringerne og findes i 29 % af vinteregeskovene. Derudover er fundet almindelig ædelgran, almindelig europæisk lærk og almindelig østrigsk fyr med en lav dækning på ganske få lokaliteter.