Tilstand 2017-2022

Der er i gennemsnit registreret 10 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i vinteregeskov, og ganske få cirkler rummer mere end 20 arter. I forhold til de øvrige egeskovstyper er vegetationen således relativt fattig på arter. Der er i gennemsnit registreret 7,3 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne (heraf 4,8 arter i 5 m cirklerne) i vinteregeskov, der næsten alle (7,2) er naturligt hjemmehørende.

Ud over vinter-eg (herunder krydsningen mellem vinter-eg og stilk-eg), der er registreret i samtlige 15 m cirkler, er almindelig røn (60 %), bøg (51 %), avnbøg (34 %), ahorn (26 %), vorte-birk (20 %), rød-gran (17 %), stilk-eg (almindelig eg) og ask (begge 14 %), og skov-fyr (9 %) de hyppigste træer. Vinter-eg (og vinter-eg x stilk-eg) udgør godt to ud af fem træer med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af bøg (21 %), avnbøg (14 %), stilk-eg (9 %), almindelig røn (8 %) og rød-gran (2 %). De store træer er primært rød-gran (30 % af de træer, der opfylder kriterierne for et stort træ i vinteregeskov) og vinter-eg (26 %), mens der er færre store træer af fx bøg, (17 %), avnbøg og skov-fyr (begge 9 %). 

Der er i gennemsnit registreret 1,7 arter af buske i 15 m cirklerne i vinteregeskov (heraf 1 art i 5 m cirklerne). Med forekomst i to ud af tre cirkler er almindelig gedeblad den klart mest udbredte art, efterfulgt af tørst (20 %), ene (17 %), vedbend, almindelig hvidtjørn, dunet gedeblad og hassel (9-11 %) samt grå-pil, slåen og navr (alle 6 %). Tarmvrid-røn og yderligere tre arter findes i mindre end 5 % af cirklerne.

Mange vedplanter i vinteregeskov er vindbestøvede, og mindre end halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (2,9 ud af de 7,3 arter) er insektbestøvede (1,8 arter i 5 m cirklerne), med almindelig røn, almindelig gedeblad, ahorn, selje-røn, tørst, almindelig hvidtjørn og vedbend som de hyppigste arter. Dunet gedeblad og yderligere 10 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 10 % af cirklerne. 

Bølget bunke er den mest udbredte art i urtelaget i vinteregeskov med forekomst i to ud af tre 5 m cirkler. Herudover er pille-star (40 %), stor fladstjerne (34 %), almindelig hvene (29), håret frytle (26 %), skovsyre enblomstret flitteraks og almindelig engelsød (alle 20-23 %), samt lund-rapgræs, almindelig kohvede og almindelig hundegræs (alle 17 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dværgbuske er meget spredt forekommende. 

I vinteregeskov er der registreret jordboende laver i knap 9 % af 5 m cirklerne. 

Vinteregeskov vurderes at være potentielt levested for en stor andel af de 25 træboende skovindikatorarter. I perioden 2018-2022 er 4 skovindikatorarter registreret i mindst én 15 m cirkel på de relativt få overvågningsstationer, hvoraf to arter kun er fundet i en eller to cirkler. Arterne er fordelt på 2 arter af vedboende svampe og 2 mosser. Der er i gennemsnit registreret 0,77 indikatorarter med stiv ruslædersvamp som den mest udbredte indikatorart (49 % af 15 m cirklerne), efterfulgt af stor stammemos (20 %), birke-poresvamp (6 %) og slank stammemos (3 %). 

Der er ikke registreret invasive arter i 5 m cirklerne med vinteregeskov. 

Geografiske mønstre

Alle overvågningsstationer ligger i den sjællandske region, og der er ikke beregnet regionale forskelle i indikatorernes fordelinger. 

Da der ikke er udlagt overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på artssammensætningen inden for og uden for habitatområderne. 

Udvikling 2007-2022

Der er ingen signifikante ændringer i det samlede antal arter, antal arter af vedplanter, antal arter af buske, og antal arter af insektbestøvede vedplanter i 5 m cirklerne. Det samme er gældende for antal skovindikatorarter i 15 m cirklerne samt udbredelsen af laver og invasive arter i 5 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, hjemmehørende vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringen af vedplanter i 15 m cirklerne først indgik i overvågningen i 2011.