En gunstig tilstand i indlandssalteng forudsætter, at de naturlige hydrologiske processer får lov at råde, og udtørring som følge af afvanding er en af de vigtigste negative påvirkninger af naturtypens tilstand. Indlandssalteng er en grundvandsbetinget naturtype og findes, hvor saltholdigt grundvand vælder frem eller trykkes op i rodzonen. Naturtypen varierer med hensyn til vandstand og grundvandsfremstrømning og dermed også sammensætningen af arter i vegetationen. I indlandssalteng med naturlig hydrologi findes således både våde rørsumppartier med tagrør og strandkogleaks i lavninger og tæt på det fremvældende grundvand, fugtige partier med kryb-hvene, harril og strand-trehage og tørrere partier med lavere saltpåvirkning.
Den naturlige hydrologi kan være påvirket af menneskelige aktiviteter i form af lokal afvanding ved drænrør, drængrøfter, og kanalisering, hvorved det fremstrømmende vand ledes bort. På en lidt større skala vil vandindvinding til drikkevand og markvanding føre til en sænkning af grundvandsspejlet. Indlandssaltenge, der har været udnyttet til intensiv græsning og slæt, kan være afvandet med henblik på at forlænge græsningsperioden samt muliggøre omlægning til kulturgræsser eller udbringning af gødning og har derfor en mere ensartet hydrologi. Sænkning af vandstanden ilter jorden og fremmer herved omsætningen af organisk stof og frigørelsen af næringsstoffer. Dette påvirker sammensætningen af karplanter mod mere kvælstofelskende og tørkeelskende arter.
En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Naturtypens hydrologi er derfor dokumenteret ved dækningen af blankt vand ud fra pinpoint-data, en estimeret vanddækning i 5 m cirklerne, samt Ellenbergs indikatorværdier for fugtighed og salinitet. Dækningen af blankt vand og vanddækningen i 5 cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for vegetationens tilpasning til de hydrologiske forhold på voksestedet. Den gennemsnitlige indikatorværdi viser, om der er en overhyppighed af tørketolerante arter i vegetationen, der kan fortrænge de fugtighedskrævende arter, der er karakteristiske for naturtypen. Ellenbergs indikatorværdi for salinitet er med som et udtryk for planternes tilpasning til saltpåvirkning og indikerer dermed, i hvilket omfang saltengene oversvømmes med saltholdigt grundvand. Indikatorerne er beregnet ud fra pinpoint-data, og abundante arter tillægges derved relativt større vægt.
Tilstand
Den gennemsnitlige vanddækning i 5 m cirklerne er 13,2 %, mens der er registreret blankt vand på 6 % af arealet i prøvefelterne. Dette tyder på, at synligt vand dækker en forholdsvis stor del af naturtypens areal.
Den gennemsnitlige fugtighedsværdi, beregnet ud fra arternes dækningsgrader i pinpoint-rammerne, er 7,3, og værdierne spreder sig fra 5, der er kendetegnende for moderat fugtige levesteder, til 11, der karakteriserer vanddækkede forhold, hvor planterne har rødderne under vand. Fordelingen af fugtighedsværdierne peger på, at der er en meget stor variation i fugtigheden i indlandssalteng. Den store variation i fugtigheden gør det imidlertid vanskeligt at anvende indikatorværdien for fugtighed som direkte udtryk for indlandssaltengs tilstand.
Den gennemsnitlige salinitetsværdi i indlandssalteng er 1,9, hvilket er lidt lavere end gennemsnittet for de overvågede kystnære strandenge (1330). To tredjedele af prøvefelterne har en gennemsnitlig salinitetsværdi under 2, der er karakteristisk for brakke eller ferske levesteder, og kun en lille andel af prøvefelterne har en artssammensætning, der indikerer regelmæssig mætning med saltholdigt vand.
Udvikling
På grund af det lave antal overvågningsstationer i første programperiode har det ikke været muligt at beregne, om der er en signifikant udvikling i hydrologien i perioden.
Geografiske mønstre
Indlandssalteng findes primært i Nordjylland, og med kun en enkelt forekomst på det sydlige Sjælland, og overvågningsdata er således utilstrækkelige til en analyse af regionale forskelle.
Der er ingen signifikant forskel i dækningen af blankt vand og vanddækningen samt Ellenbergs indikatorværdier for fugtighed inden for - og uden for habitatområderne, mens der er en signifikant lavere gennemsnitlig salinitetsværdi i indlandssalteng inden for - end udenfor habitatområderne.
Sammenlagt tyder overvågningsdata således på, at fugtighedskrævende arter er vidt udbredte i indlandssalteng, men at kun en mindre andel af arealet er stærkt påvirket af saltholdigt grundvand. Vi har ikke data, der kan vise, om der sker en afledning af det fremstrømmende, saltholdige grundvand, eller saliniteten er naturligt lav.
Fugtighedskrævende arter er vidt udbredte i indlandssalteng, men kun en mindre andel af arealet er stærkt påvirket af saltholdigt grundvand. Overvågningsstation ved Store Vildmose.
Foto: Tage Burholt, MST
