Der er i gennemsnit registreret 11,6 plantearter i 5 m cirklerne på strandeng (Tabel 1330.103), hvilket er sammenligneligt med resultaterne fra kontrolovervågningens tilfældigt udlagte dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede arter er kryb-hvene, rød svingel, harril, tagrør, sandkryb, strandasters, strand-trehage, strand-kogleaks, gåsepotentil og strand-vejbred, der alle forekommer i mere end to ud af fem dokumentationscirkler (Tabel 1330.103.A).
Der er i gennemsnit registreret 5 arter, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (enstjernearterne), hvilket er lidt højere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. De hyppigst registrerede følsomme arter er harril, sandkryb, strandasters, strand-trehage, strand-vejbred, strand-annelgræs, vingefrøet hindeknæ, almindelig salturt, strandmalurt og strandgåsefod (Tabel 1330.103.B).
Der er en relativt lav andel af meget følsomme arter på strandeng i forhold til de lysåbne terrestriske naturtyper som helhed. Der er således i gennemsnit registreret 0,2 arter, der er meget følsomme over for kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning, reduktion af kystdynamik eller tilgroning (tostjernearterne), hvilket er lidt højere end i kontrolovervågningens dokumentationscirkler inden for habitatområderne. Tætblomstret hindebæger er den hyppigst registrerede meget følsomme art (6 % af 5 m cirklerne), mens arter som stilket kilebæger, udspilet star, tandbælg, soløje-alant, samel, lav hindebæger, vild selleri, tangurt og smalbladet hareøre forekommer langt mere sporadisk (Tabel 1330.103.C).
De mest udbredte problemarter (der ikke er listet som invasive) er glat vejbred, mælkebøtte, almindelig rajgræs, stor nælde, arter af vadegræs, lav ranunkel, grå-bynke, burre-snerre, horse-tidsel og vild kørvel (Tabel 1330.103.D) og de er registreret i 2-6 % af dokumentationscirklerne.
Det gennemsnitlige antal arter, en- og tostjernearter udviser et markant fald gennem de tre kortlægninger, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne fra kontrolovervågningens prøvefelter. Antallet af problemarter falder kun en smule (Tabel 1330.103). Disse forskelle kommer til udtryk i et fald i artstilstanden fra første til anden kortlægningsperiode (Figur 1330.102).
Strandeng er en af de lysåbne terrestriske naturtyper med mindst udbredelse af invasive arter. Der er således registreret en eller flere invasive arter på blot en syvendedel (14,5 %) af de kortlagte forekomster med strandeng inden for habitatområderne (Tabel 1330.104). Og på blot 7 strandengsarealer er dækningen af invasive arter større end 10 %. Rynket rose udgør langt hovedparten af registreringerne og findes på de tørrere dele af 12 % af strandengene. Derudover er fundet bukketorn og kæmpe-bjørneklo med en lav dækning på omtrent 1 % af forekomsterne, mens blandt andre canadisk gyldenris, japan-pileurt og sitka-gran findes på ganske få lokaliteter.
På strandengen er strand-asters er en af de hyppigst registrerede arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af eutrofiering, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST