Revling-indlandsklit hører til istidens udvaskningssletter omkring Nordsøen og Østersøen, men findes kun få steder i Danmark, især i Jylland. Eksempler på naturtypen findes på Borris Hede i Vestjylland og på Sepstrup Sande og Randbøl Hede i Midtjylland.
Revling-indlandsklit er, med et samlet areal på 5.236 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den atlantiske region og det skønnes at 47 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 2320.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 2320.1.
Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af en af indlandsklittyperne, samt arealer med flyvesand, der ligger mere end 5 km fra kysten (Andersen m.fl. 2024) (se Figur 2320.1). Forskellene i naturtypens udbredelsesområde mellem årene (Tabel 2320.1) skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og afspejler derfor ikke nødvendigvis reelle forandringer. Udbredelsesområdet med revling-indlandsklit vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, og selvom udbredelsesområdet er lidt større end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af det kortlagte areal med naturtypen (56 %) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering (primært hede) inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning af naturtypen på § 3 arealer i hele udbredelsesområdet.
Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ført til en stigning i arealet, ligesom beregningerne af det samlede areal peger på, at naturtypen er langt mere udbredt end hidtil antaget. Disse ændringer skyldes primært et forbedret datagrundlag og ændrede beregningsmetoder og kan ikke tages som udtryk for reelle forandringer i arealet.
Naturtypens areal vurderes stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Tabel 2320.1. Udbredelsesområde og areal for revling-indlandsklit (2320) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne (dog først fra 2013) og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Andersen, L. T., Anthonsen, K. L., & Jakobsen, P. R. (2024). Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000. Version 7.0. GEUS. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport Vol. 2023 No. 29 https://doi.org/10.22008/gpub/34696
Figur 2320.1. Kort over udbredelsesområde og kendte forekomster med revling-indlandsklit (2320). Udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) er defineret ved kendte forekomster af en af indlandsklittyperne, samt arealer med flyvesand, der ligger mere end 5 km fra kysten. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2019). De orange firkanter viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2022.
