Bevaringsstatus for revling-indlandsklit vurderes at være stærkt ugunstig i de to danske biogeografiske regioner (Tabel 2320.201).
Naturtypens udbredelsesområde og areal vurderes at være stabile og tilstrækkeligt store til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge regioner. Struktur og funktion vurderes at være stærkt ugunstig, da mere end 25% af naturtypens areal med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. Tilstanden er i forværring i begge regioner, også inden for habitatområderne.
Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Til vurdering af struktur og funktion for revling-indlandsklit har vi udvalgt dækningen af høje vedplanter, Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og pH i jorden som indikatorer for naturtypens tilstand, og andelen af arealet i en gunstig tilstand er beregnet ud fra multikriteriemetoden. I multikriterieberegningerne indgår 618 permanente prøvefelter, hvoraf 17% findes i kontinental region, og 14% ligger inden for habitatområderne (Tabel 2320.202).
I atlantisk region består 12% af arealet med revling-indlandsklit de skærpede kriterier og er med stor sandsynlighed i en gunstig tilstand (se Tabel 2320.202). Tilsvarende består 58% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 42% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. I kontinental region består 14% af arealet med revling-indlandsklit de skærpede kriterier og er med stor sandsynlighed i en gunstig tilstand (se Tabel 2320.202). Tilsvarende består 70% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 30% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand.
Dækningen af høje vedplanter (over en meter) er udvalgt som indikator for naturtypens successionsstadie samt omfanget af naturlige processer, særlig i form af græsning, erosion og sandpålejring. Tilsvarende kan fravær af store planteædere, sanddæmpning og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation. Dynamiske og næringsfattige revling-indlandsklitter har sjældent en høj dækning af vedplanter, og det vurderes, at arealer med en vedplantedækning under 5% er potentielle levesteder for en lang række arter knyttet til klitter med et åbent plantedække, og at arealer med større islæt af træer og buske (over 10% dækning) har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den naturlige variation i tilgroningsgraden med træer og buske kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig lavt (se her). Analyserne viser, at en væsentlig andel af arealet i atlantisk region har en vedplantedækning over det skærpede kriterium. Det tyder således på, at forstyrrelser kun i mindre grad formår at hæmme væksten af træer og buske og holde revling-indlandsklitterne i et ungt successionsstadie. Tilgroningsgraden er noget mindre i den kontinentale region.
Ellenberg’s indikatorværdi for næringsstof er valgt som indikator for revling-indlandsklitternes næringsstatus og er et udtryk for vegetationens tilpasning til mængden af tilgængelige næringsstoffer på voksestedet over en længere periode. Prøvefelter med en indikatorværdi under 3,1 vurderes at have en gunstig tilstand med relativt mange arter, der er følsomme eller meget følsomme over for kulturpåvirkning, særligt i form af næringspåvirkning og tilgroning. Værdier over 3,5 indikerer, at relativt næringselskende arter er fremherskende i revling-indlandsklitternes vegetation, og at de følsomme arter er mere spredt forekommende. Analyserne peger på, at revling-indlandsklitterne i mindre grad er påvirkede af næringsstoffer. Således er det en meget lille andel af arealet med revling-indlandsklit, der tydeligt præget af relativt konkurrencestærke og næringselskende arter (består ikke de skærpede kriterier), og stort set ingen er domineret af de mere næringselskende arter (består heller ikke de lempede kriterier).
pH i jordbunden er udvalgt, fordi det er en vigtig plantefordelende faktor, og mange karakteristiske urter forsvinder fra vegetationsdækket på stærkt sure jorder. Det vurderes, at pH værdier under 3 er ugunstigt for indlandsklitternes opretholdelse, og værdier over 3,3 understøtter en gunstig tilstand. Analyserne af data viser, at forsuringen af jordbunden er vidt udbredt, særligt i den atlantiske region, hvor fire femtedele af arealet har en mere sur jordbund end det skærpede kriterium.
Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 2320.203). Overvågningsdata viser en tydelig forskel i udviklingstendenserne for de to biogeografiske regioner. I den atlantiske region, der rummer hovedparten af prøvefelterne med revling-indlandsklit, ses en signifikant stigning i antal arter og arter, der er følsomme over for næringspåvirkning og tilgroning, i dækningen af dværgbuske, herunder hedelyng og revling, samt ratioen mellem dværgbuske og græsser. Her ses også et signifikant fald i dækningen af græsser, herunder bølget bunke, og dækningen af mosser er faldende, omend de øger deres dækning i forhold til laverne. Selvom udbredelsen af græsning er i fremgang, ses også en stigning i dækningen af ved-planter og udbredelsen af invasive arter. Det tyder på, at nogle arealer forvaltes, mens andre mangler græssende dyr eller andre naturlige forstyrrelser til at holde vegetationsdækket åbent. Der er også tegn på en øget påvirkning af næringsstoffer. Der er således en signifikant stigning i Ellenberg´s næringsratio, hvilket tyder på en fremgang for de me-re næringselskende arter. Ændringen i vegetationens artssammensætning kan skyldes en øget tilgængelighed af næringsstoffer, men kan også være udtryk for en øget konkurrence om lys som følge af ophobningen af plantebiomasse. Der er også en signifikant stigning i fosforindholdet i løvet og et signifikant fald i pH. I den kontinental region er et signifikant fald i antal arter, der er følsomme over for næringspåvirkning. Der er dog også en fremgang i dækningen af dværgbuske og et fald i dækningen af græsser. Også i denne region er en fremgang i udbredelsen af græsning, og her er også et fald i vegetationshøjden, men samtidig en stigning i dækningen af vedplanter. Der er også tegn på en øget påvirkning af næringsstoffer, selvom Ellenberg´s indikatorer for næringsstoffer er stabile. Således er der en signifikant stigning i kvælstof- og fosforindholdet i løvet og et signifikant fald i pH. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, græsningsproces og tilgængelighed af næringsstoffer) viser således, at tilstanden i revling-indlandsklit overvejende er i forværring i begge regioner.
Udviklingen inden for habitatområderne
Udviklingen i tilstanden inden for habitatområderne er ikke væsentligt forskellig fra forekomsterne udenfor. Dog er der en stigende udbredelse og dækning af invasive arter uden for habitatområderne og tydeligere tegn på næringspåvirkning. Det vurderes derfor, at tilstanden inden for habitatområderne også overvejende er i tilbagegang i begge regioner.
Tabel 2320.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur og næringsstatus for naturtypen revling-indlandsklit i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 739 været registreret som naturtypen revling-indlandsklit i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.
Tabel 2320.201. Oversigt over statusvurderingerne i 2025 for Revling-indlandsklit. For hver af de to biogeografiske regioner er vist den samlede bevaringsstatus, samt status for udbredelsesområdet, arealet og struktur og funktion. Udviklingen i struktur og funktion er angivet for både hele regionen (R) og habitatområderne (H) som fremgang (I), stabil (S), tilbagegang (D), usikker (U) eller ukendt (x). I de sidste kolonner for hver region vises, om udbredelsesområdet (FRR, Favourable Reference Range) og arealet (FRA, Favourable Reference Area) vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen på lang sigt. Symbolet ”≈” betyder, at arealet er tilstrækkeligt stort, mens procenterne angiver, om arealet er 2-10% eller 11-25% mindre end nødvendigt. For struktur og funktion er andelen af arealet i god tilstand (”good condition”) angivet som et interval (se mere her).
Tabel 2320.202. Oversigt over multikriterievurderingen af struktur og funktion for revling-indlandsklit. For de tre udvalgte indikatorer er vist, hvilket niveau beregningerne er foretaget på og de skærpede (S) og lempede (L) kriterier for en gunstig tilstand. For de to biogeografiske regioner er vist antal plots (n) samt andelen heraf, der opfylder hhv. det skærpede og lempede kriterium. Multikriterieberegningerne er vist i de nederste rækker, som andelen af prøvefelter hhv. inden for og uden for habitatområderne, der opfylder kriterieværdierne for alle indikatorerne. I rækken ”hele regionen” er vist andelen af naturtypens areal, der består kriterierne for alle indikatorerne. Her er fordelingen af prøvefelter inden for og uden for habitatområderne vægtet med naturtypens areal. Statusvurderingen af naturtypens struktur og funktion er vist med grønt for gunstig, gult for moderat ugunstig og rødt for stærkt ugunstig tilstand.
