Kildevæld findes spredt over størstedelen af landet, dog er naturtypen sjælden vest for israndslinien. Naturtypen findes typisk på et meget lille areal. Eksempler på naturtypen er Blåkilderne i Rold Skov i Himmerland, kilder i Yding Skov og Grejsdal i Østjylland samt kilder i Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved København.
Kildevæld er, med et samlet areal på 851 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den kontinentale region og det skønnes at 36 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 7220.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 7220.1.
Naturtypen vurderes at forekomme i hele landet og udbredelsesområdet (se Figur 7220.1) er derfor uændret gennem de fire rapporteringer. Udbredelsesområdet vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (88%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (primært mose og eng). Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.
Da tilstanden af habitatnaturtyperne og § 3-arealerne generelt er bedre inden for habitatområderne end uden for, vurderes det, at en lidt mindre andel af arealet med § 3-beskyttede moser og enge uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for kildevæld. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,85.
Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ført til en stigning i arealet, mens beregningerne af det samlede areal peger på, at naturtypen er mindre udbredt end hidtil antaget. Disse ændringer skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og kan ikke tages som udtryk for reelle forandringer.
Naturtypens areal vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Tabel 7220.1. Udbredelsesområde og areal for kildevæld (7220) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 7220.1. Kort over udbredelsesområde og kendte forekomster med kildevæld (7220). Naturtypen findes spredt i hele landet og udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) dækker derfor hele Danmark. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2019). De orange firkanter viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2022.
