Nedbrudte højmoser er højmoser med forstyrret hydrologi, og de har derfor en noget anderledes vegetationsstruktur end aktive højmoseflader. I optimal tilstand vil nedbrudt højmose være i succession mod aktiv højmose, og vegetationen bør være åben og lavtvoksende med lav vedplantedækning som følge af et vådt, surt og næringsfattigt miljø. Men næringsbelastning og afvanding øger konkurrenceevnen hos vedplanter og græsser og vil føre til en mere høj og tæt vegetation.
Tilgroningsgraden på nedbrudt højmose er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af vedplanter og vegetationens højde, der afspejler vegetationens struktur og mængden af biomasse, samt udbredelsen af forvaltningsindsatser i form af græsning og rydning af vedplanter.
Tilstand 2017-2022
Vedplantedækningen er generelt ret lav på de nedbrudte højmoser med en gennemsnitlig dækning på hhv. 4,5 og 16 % for lave og høje vedplanter og en samlet dækning af vedplanter på 20 %. I knap 30 % af prøvefelterne er der opvækst af høje træer og buske på mere end 20 % af overfladen. Dun-birk er langt den mest udbredte vedplante efterfulgt af øret pil, rødgran, tørst, mose-pors og sitka-gran.
Den gennemsnitlige vegetationshøjde er 31 cm, og der er en meget lavtvoksende og åben vegetation i en ottendedel af prøvefelterne (vegetationshøjde under 15 cm).
Der er registreret tydelige tegn på græsning i 4,9 % og rydning af vedplanter i 5,5 % af 5 m cirklerne.
Geografiske mønstre
Den gennemsnitlige dækning af høje vedplanter er lavere på de nordjyske nedbrudte højmoser end i de øvrige to regioner, mens dækningen af lave vedplanter er højest i Vestjylland. Forvaltningsindsatserne er mest udbredte i den østjyske region.
Overvågningsdata viser, at der er signifikant lavere vegetationshøjde og dækning af vedplanter inden for - end uden for habitatområderne, ligesom der er en større udbredelse af græsning og rydning.
Udvikling 2004-2022
Den gennemsnitlige vegetationshøjde er steget signifikant med 0,77 cm om året og dækningen af høje vedplanter er steget med 0,71 % om året i perioden 2011-2022. Endelig viser overvågningsdata at udbredelsen af rydning af vedplanter er steget med 0,02 % om året i perioden. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for vegetationsstruktur i nedbrudt højmose.
Tilstanden af nedbrudt højmose er tydeligt ringere end aktiv højmose, når det gælder dækningen af vedplanter, hvilket bekræfter, at højmosen er nedbrudt. Nedbrudt højmose i Løvenholmskovene på Djursland.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
