Nedbrudt højmose er højmoser som ikke længere har naturlig hydrologi, aktiv tørveopbygning og adskillelse mellem højmosefladen og underliggende jord og grundvand. Naturtypen omfatter arealer, som vurderes at kunne genoprettes som aktiv højmose og bevaringsstatus er pr. definition ugunstig. Mange arter er de samme som i den aktive højmose, men højmoseplanterne har typisk en anderledes hyppighed og fordeling, bl.a. med en lavere dækning af tørvemos og en højere dækning af græsser og træer.
Artssammensætningen i nedbrudt højmose er i NOVANA dokumenteret ved antal arter samt antal arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning. De nedbrudte højmosers tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af laver, mosser, tørvemosser, græsser, halvgræsser, bredbladede urter og dværgbuske samt udbredelsen af levermosset almindelig flagelmos (Odontoschisma sphagni). Forholdet mellem dværgbuske og græsser i vegetationsdækket er udvalgt som udtryk for vegetationens tilpasning til næringsstatus. Græsser er typisk mere konkurrencedygtige end dværgbuske under næringsrige forhold, og forholdet mellem disse forventes at ændres ved en øget tilgængelighed af næringsstoffer. Endelig er den samlede udbredelse af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter - også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 10 plantearter i 5 m cirklerne i nedbrudt højmose, og få rummer mere end 15 arter. De hyppigst registrerede arter er blåtop, dun-birk, tue-kæruld, hedelyng og smalbladet kæruld.
Der er i gennemsnit registreret 7 arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering eller tilgroning, hvoraf tue-kæruld, hedelyng, smalbladet kæruld, klokkelyng og smalbladet mangeløv er de hyppigst registrerede arter.
Der er i gennemsnit registreret 0,3 karplanter i 5 m cirklerne i nedbrudt højmose, der er meget følsomme overfor afvanding, eutrofiering eller tilgroning, og i tre ud af fire prøvefelter er der ikke fundet meget følsomme arter. De hyppigst registrerede meget følsomme arter er hvid næbfrø, rundbladet soldug og tuekogleaks.
I nedbrudt højmose er en fjerdedel af jordoverfladen dækker af tørvemosser med brodspids-tørvemos (Sphagnum fallax), frynset tørvemos (Sphagnum fimbriatum), almindelig tørvemos (Sphagnum palustre), pjusket tørvemos (Sphagnum cuspidatum) og kohorns-tørvemos (Sphagnum rubellum) som de hyppigst registrerede arter. Levermosset almindelig flagelmos (Odontoschisma sphagni) er en karakteristisk art for aktive højmoser, der vokser ovenpå tørvemosser. Arten er fundet i en ud af tyve 5 m cirkler i de nedbrudte højmoser, og har dermed en markant lavere udbredelse end på overfladen af de aktive højmoser (hvor den findes i 16 % af cirklerne). Den samlede dækning af mosser er på 45 %, mens laverne er fraværende.
Græsser i form af blåtop, bølget bunke og eng-rørhvene dækker halvdelen af jordoverfladen, mens tue-kæruld, smalbladet kæruld, almindelig star, lyse-siv og de øvrige arter af halvgræsser, siv og frytle dækker godt en tredjedel. Hedelyng, klokkelyng, revling, tranebær, rosmarinlyng og de øvrige dværgbuske dækker sammenlagt 25 % af jordoverfladen, mens de bredbladede urter blot dækker 2 %. Den gennemsnitlige ratio mellem dværgbuske og græsser er på 0,36 hvilket er markant lavere end heder og indlandsklitter og tegn på en større tilgængelighed af næringsstoffer for planternes vækst i de nedbrudte højmoser.
Der er registreret invasive arter i en femtedel af 5 m cirklerne med nedbrudt højmose, og de hyppigste invasive arter er sitka-gran (11 % af 5 m cirklerne), bjerg-fyr (5 %), stjerne-bredribbe og glansbladet hæg (begge 2 %) samt klit-fyr (1 %).
Geografiske mønstre
Overvågningsdata viser, at der kun er små regionale forskelle i artssammensætningen for nedbrudt højmose.
Overvågningsdata viser, at der ikke er signifikant forskel på de undersøgte indikatorer for artssammensætningen inden for og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er observeret signifikante stigninger i antal følsomme plantearter og antal meget følsomme arter på hhv. 0,24 og 0,006 arter om året i perioden 2011-2022. Der er også signifikante stigninger i dækningen af græsser på 1,1 % om året og et fald i dækningen bredbladede urter på 0,32 %, halvgræsser på 0,77 % og dværgbuske på 0,39 % om året i perioden. Der er ikke signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for artssammensætning i nedbrudt højmose.
Græsser i form af blåtop (foto), bølget bunke og eng-rørhvene er udbredte i vegetationen på nedbrudt højmose med en samlet dækning på 40 %.
Foto: Peter Wind, AU
