Nedbrudte højmoser er højmosepartier, der har fået forstyrret deres naturlige hydrologi, men hvor ødelæggelserne ikke er mere omfattende, end at det er muligt at genoprette højmosens vandbalance og genskabe en aktiv tørvedannelse inden for en begrænset periode. Den naturlige hydrologi på de tidligere aktive højmoser er typisk ødelagt ved menneskelige aktiviteter på højmosefladen eller i det omgivende landskab. Det kan både være lokal tørveskrælning og -gravning, afvanding ved drænrør og drængrøfter, men også vandindvinding til drikkevand og markvanding, der fører til en sænkning af grundvandsspejlet i det omgivende landskab, som kan forstyrre højmosernes hydrologi.
En detaljeret beskrivelse af de hydrologiske forhold på overvågningsstationerne er meget ressourcekrævende og ligger uden for NOVANA programmets rammer. Naturtypens hydrologi er derfor dokumenteret ved dækningen af blankt vand ud fra pinpoint-data og en estimeret vanddækning i 5 m cirklerne, dækningen af høljer samt Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed. Dækningen af blankt vand og vanddækningen i 5 cirklen er udtryk for vandstanden på overvågningstidspunktet. Vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år og vil kunne ændre sig brat ved øget eller mindsket afvanding. Dækningen af høljer afspejler, hvor stor en del af arealet med nedbrudt højmose, der består af mindre, ofte meget fugtige naturlige fordybninger på højmosefladen. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for vegetationens tilpasning til de hydrologiske forhold på voksestedet og fordelingen mellem våde og tørre partier på højmosefladen.
Tilstand 2017-2022
Der er registreret en meget sporadisk forekomst af blankt vand i prøvefelterne på nedbrudt højmose (2 %), og vanddækningen i 5 m cirklerne er i gennemsnit på 2,2 %, hvilket indikerer, at de åbne vandflader er meget spredt forekommende på de nedbrudte højmoser. De fugtige fordybninger i højmosefladen (høljerne) dækker i gennemsnit 1,6 % af arealet, og i ni ud af ti 5 m cirkel er der ingen høljer. Ved udlægningen af prøvefelter er foretaget en fravælgelse af permanent vanddækkede overflader, og den registrerede dækning af høljer og åbne vandflader vil derfor være et underestimat af deres reelle omfang på overvågningsstationerne (se her).
Den gennemsnitlige fugtighedsværdi er 7,5, hvilket er sammenlignelig med fugtighedsværdierne for aktiv højmose (7,7). Fugtighedsværdierne spreder sig fra 6,5, der er kendetegnende for moderat fugtige levesteder (med hedelyng, revling og bølget bunke) til 8,5, der karakteriserer våde og vandmættede forhold med tranebær, smalbladet kæruld og rosmarinlyng. Mere end to tredjedele af arealet er dog domineret af arter med præference for permanent fugtige til våde levesteder (fugtighedsværdi mellem 7 og 8). Ellenbergs fugtighedsværdi er udelukkende beregnet ud fra vegetationens sammensætning af karplanter, og tørvemossernes præferencer indgår ikke i analysen. Fordelingen af fugtighedsværdierne peger på, at der er en meget stor variation i fugtigheden på nedbrudte højmoser, hvilket afspejler, at der forekommer både våde og relativt tørre partier. Den store variation i fugtigheden gør det vanskeligt at anvende indikatorværdien for fugtighed som direkte udtryk for de nedbrudte højmosers tilstand.
Geografiske mønstre
I Østjylland og på Fyn er der dokumenteret et større areal med blankt vand og høljer end i resten af landet, mens vanddækkede arealer er mindre udbredte i den nordjyske region.
Overvågningsdata viser, at der ikke er signifikant forskel på de undersøgte indikatorer for hydrologi inden for og uden for habitatområderne.
Udvikling 2004-2022
Der er et signifikant fald i dækningen af vandflade i 5 m cirklerne på 0,22 % om året i perioden 2011-2022, mens der ikke er signifikante ændringer i de øvrige indikatorer for hydrologi i nedbrudt højmose.
Nedbrudte højmoser er højmosepartier, der har fået forstyrret deres naturlige hydrologi. Her er ødelæggelserne ikke mere omfattende, end at det er muligt at genoprette højmosens vandbalance og genskabe en aktiv tørvedannelse inden for en begrænset periode.
Foto: Henriette Bjerregaard, MST
