Rigkær findes spredt på mindre arealer i størstedelen af landet, dog kun få steder vest for isens hovedstilstandslinie. Eksempler på naturtypen er kær ved Kielstrup Sø, Tved Kær på Djursland, Småsøerne ved Bastrup Sø i Nordsjælland, Brobæk Mose ved Gentofte Sø ved København, Vasby Mose nær Roskilde Fjord samt Bastemose på Bornholm.
Rigkær er, med et samlet areal på 9.109 ha, en af de mere udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den kontinentale region og det skønnes at 34 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 7230.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 7230.1.
Naturtypen vurderes at forekomme i hele landet og udbredelsesområdet (se Figur 7230.1) er derfor uændret gennem de fire rapporteringer. Udbredelsesområdet vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (97%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (primært mose og eng). Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.
Da tilstanden af habitatnaturtyperne og § 3-arealerne generelt er bedre inden for habitatområderne end uden for, vurderes det, at en lidt mindre andel af arealet med § 3-beskyttede moser og enge uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for rigkær. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,85.
Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ført til en lille stigning i arealet, ligesom de seneste beregninger af det samlede areal peger på, at naturtypen er lidt mere udbredt end hidtil antaget. Disse ændringer skyldes primært et forbedret datagrundlag og ændrede beregningsmetoder. Vi ser dog også tegn på reelle forandringer i arealet med rigkær, idet overvågningsdata viser en generel forværring i tilstanden.
Naturtypens areal vurderes derfor at være i tilbagegang i begge biogeografiske regioner, mens det vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde. Arealet vurderes således moderat ugunstigt i begge regioner.
Tabel 7230.1. Udbredelsesområde og areal for rigkær (7230) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 7230.1. Kort over udbredelsesområde og kendte forekomster med rigkær (7230). Naturtypen findes spredt i hele landet og udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) dækker derfor hele Danmark. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2019). De orange firkanter viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2022.
