Aarhus Universitets segl

Hvor findes naturtypen?

Tidvis våd eng forekommer spredt over landet, men hyppigst i den vestlige del. Eksempler på naturtypen findes i Hanstholmreservatet i Thy, Sepstrup Sande og Harrild Hede i Midtjylland, Kallesmærsk Hede i Vestjylland, Urup Dam på Fyn og i Sengeløse Mose på Sjælland.

Tidvis våd eng er, med et samlet areal på 8.199 ha, en af de mere udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen er fordelt nogenlunde lige i de to biogeografiske regioner, dog med det største areal i den kontinentale region (der dækker to tredjedele af landets areal). Det skønnes at 35 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 6410.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 6410.1.

Naturtypens udbredelsesområde

Naturtypen vurderes at forekomme i hele landet og udbredelsesområdet (se Figur 6410.1) er derfor uændret gennem de fire rapporteringer. Udbredelsesområdet vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner.

Naturtypens areal

Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (94%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (primært eng og mose). Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.

Da tilstanden af habitatnaturtyperne og § 3-arealerne generelt er bedre inden for habitatområderne end uden for, vurderes det, at en lidt mindre andel af arealet med § 3-beskyttede enge og moser uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for tidvis våd eng. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,85.

Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ført til en lille stigning i arealet, mens de seneste beregninger af det samlede areal peger på, at naturtypen er mindre udbredt end hidtil antaget. Disse ændringer skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag. Vi ser dog også tegn på reelle forandringer i arealet med tidvis våd eng, idet overvågningsdata viser en generel forværring i tilstanden i den kontinentale region, hvilket indikerer at naturtypens areal er i tilbagegang her.

I den atlantiske region vurderes arealet at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde. I kontinental region er det aktuelle forekomstareal 11-25% mindre end det areal, der vurderes nødvendigt for at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde (Favourable Reference Area, FRA). Arealet vurderes således gunstigt i den atlantiske og stærkt ugunstig i den kontinentale region.

Tabel 6410.1. Udbredelsesområde og areal for tidvis våd eng (6410) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.