Overvågningsdata viser, at vegetationen i bøg på mor generelt er artsfattig for både vedplanter og urter, og at vegetationen er præget af arter knyttet til næringsfattig og sur jordbund med knaphed på lys. Bøg på mor består af tæt bøgeskov med træer i stadig tilvækst, og som følge heraf bliver mørkere. Skovene er præget af forstlig drift med en begrænset vedplantediversitet, få store træer, få levende træer med hulheder og råd og relativt lave mængder dødt ved. I forhold til de øvrige skovtyper rummer naturtypen dog forholdsvis mange store træer. Bøg på mor er præget af arter knyttet til næringsfattig og sur jordbund.

De overvågede skove findes især i den sjællandske, men også i den østjyske og nordjyske region, mens der ikke er udlagt overvågningsstationer i Vestjylland. Overvågningsdata viser, at der kun er mindre regionale forskelle i tilstanden i bøg på mor. I de sjællandske skove er der registreret væsentligt færre skovindikatorarter end i de øvrige regioner, men også en mindre udbredelse af invasive arter. Her er også en lavere basemætning, hvilket tyder på, at skovbunden har en ringere evne at binde basekationer og modvirke forsuring. I den nordjyske region er der registreret en større udbredelse af invasive arter, færre arter generelt og især arter af buske og insektbestøvede vedplanter, men til gengæld er der flere skovindikatorarter. Her er også registreret flere store træer og en højere dækning af høje vedplanter end i de øvrige regioner. I den østjyske og fynske region er der registreret større mængder af dødt ved og flere levende træer med mikrohabitater i form af rådne partier end i den nordjyske og sjællandske region.

Tre fjerdedele af overvågningsstationerne for bøg på mor ligger inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der ikke er væsentlige forskelle i tilstanden inden for og uden for habitatområderne. Der er dog en større udbredelse af laver, der trænger lidt mere lys ned i skovbunden (en højere Ellenberg-værdi for lys), og de næringselskende arter er mindre udbredte i vegetationen inden for habitatområderne end uden for. 

Der er små tegn på forandring af tilstanden i bøg på mor i perioden 2007-2022. Overvågningsdata viser, at skovene er blevet tættere, idet der er en stigning i antallet af stammer og store træer og i dækningen af lave træer og buske i perioden. Desuden ser vi et faldende C/N-forhold, hvilket kan tyde på ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Vi ser også forandringer i urtefloraen i form af et fald i antallet af arter. Der er ingen signifikante forandringer i mængden af dødt ved, men en stigning i antal skovindikatorarter og antal store træer. Overordnet viser overvågningsdata, at skovdriften ikke er intensiveret, mens der ikke er konsistent evidens for at skovdriften er ekstensiveret i perioden. Vi tolker det faldende antal arter i urtefloraen som en respons på en skovtype, som er præget af det dominerende skyggetræ, bøg, og hvor der mangler naturlige forstyrrelser, især i form af græsning, som kan åbne kronedækket og tillade større lysindfald. Da plantearterne i skovbundens urteflora overvejende er flerårige og langlivede, kan den observerede tilbagegang godt være et respons på ugunstige levevilkår gennem meget lang tid.