Bøg på muld er karakteriseret ved dominans af bøgetræer og et deraf følgende tæt kronedække med et skyggefuldt vækstmiljø, som begrænser forekomsten af lyskrævende urter og buske. Naturtypen kan dog have en rig forårsflora af geofytter, som når at blomstre, inden kronetaget lukker helt af for lyset. Ud over bøg kan der være indslag af ask, eg og elm samt buske som hassel, hyld, tjørn, gedeblad og vedbend. Den forstlige drift medfører typisk et unaturligt skygge-regime, mens naturlige forstyrrelser såsom græsning, stormfald, kysterosion og andet kan medvirke til at skabe lys og variation og dermed flere levesteder til truede arter.
Artssammensætningen i bøg på muld er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter i 5 m cirklerne og skovindikatorarter i 15 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 5 og 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved udbredelsen af laver. Endelig er udbredelsen af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 12 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i bøg på muld, og omtrent 10 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til bøgeskovstyperne på morbund er vegetationen i bøg på muld således relativt rig på arter, mens der er flere arter i bøg på kalk. Der er i gennemsnit registreret 5,1 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne (heraf 3,6 arter i 5 m cirklerne) i bøg på muld, hvoraf hovedparten (4,9) er naturligt hjemmehørende.
Ud over bøg, der er registreret i samtlige 15 m cirkler, er ahorn (70 % af cirklerne), ask (52 %), stilk-eg (almindelig eg) (20 %), skov-elm (11 %), samt kristtorn (der kan optræde som både busk og træ), almindelig røn og almindelig hyld (alle 7-8 %) de hyppigste træer. Bøg udgør knap tre ud af fire træer med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af ahorn (19 %) og ask (4 %). De store træer er primært bøg (75 % af de træer, der opfylder kriterierne for et stort træ i bøg på muld) og stilk-eg (7 %), mens der er væsentligt færre store træer af almindelig ædelgran, ask, rød-gran og douglas-gran (alle 2-3 %).
I gennemsnit er der registreret 1,4 arter af buske i 15 m cirklerne (heraf 0,76 arter i 5 m cirklerne). Ingen arter af buske findes i mere end hver fjerde cirkel, og 21 arter findes i mindre end 5 % af cirklerne. De hyppigste arter er hassel (22 %), almindelig gedeblad (19 %), almindelig hyld (16 %), kristtorn (15 %), samt vedbend, benved, almindelig hvidtjørn og fugle-kirsebær (alle 8-11 %).
Mange vedplanter i bøg på muld er vindbestøvede, men mindre end halvdelen af vedplanterne i 15 m cirklerne (2,2 ud af 5,1 arter) er insektbestøvede (1,5 arter i 5 m cirklerne), med ahorn (i 77 % af cirklerne) samt almindelig gedeblad, almindelig hyld, kristtorn, almindelig røn, vedbend, benved, almindelig hvidtjørn og fugle-kirsebær (alle 8-16 %). Spids-løn og yderligere 30 arter af insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne.
De mest udbredte urter og græsagtige planter i urtelaget i bøg på muld er enblomstret flitteraks (52 %), mose-bunke og miliegræs (begge 50 %), skovmærke (43 %), skov-star (39 %), skovsyre, almindelig guldnælde og dunet steffensurt (27-31 %), akselblomstret star og stor fladstjerne (begge 26 %), almindelig mangeløv (22 %), hvid anemone (19 %), fjerbregne (18 %) og stor nælde (15 %). Der er ikke registreret dværgbuske.
I bøg på muld er der ikke registreret jordboende laver i 5 m cirklerne.
Bøg på muld vurderes at være potentielt levested for hovedparten af de 25 træboende skovindikatorarter. I perioden 2018-2022 er 16 skovindikatorarter registreret i mindst én 15 m cirkel, hvoraf fire arter kun er fundet i en eller to cirkler. Arterne er fordelt på 6 arter af vedboende svampe, 6 mosser og 4 laver. Der er i gennemsnit registreret 0,95 indikatorarter med slank stammemos som den mest udbredte (33 % af 15 m cirklerne), efterfulgt af stor stammemos (23 %), arter i køllemosslægten (9 %) og tøndersvamp (8 %).
Der er registreret invasive arter i 5,4 % af 5 m cirklerne med bøg på muld, hvilket er en relativt lille andel i forhold til bøgeskovstyperne på morbund. De hyppigste arter er småblomstret balsamin (4 % af prøvefelterne), sitka-gran (1 %) og glansbladet hæg (en 5 m cirkel).
Geografiske mønstre
Overvågningsdata peger på, at skovene i den sjællandske region rummer færre skovindikatorarter end i de øvrige regioner. Den nordjyske region (der har relativt få stationer) er fattigere på arter, men rigere på skovindikatorarter og den vestjyske region er rigere på arter, herunder også arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter end skovene i de øvrige regioner.
Overvågningsdata viser, at der inden for habitatområderne er registreret signifikant færre arter af vedplanter og insektbestøvede vedplanter end uden for, men også en mindre udbredelse af invasive arter. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætning i bøg på muld.
Udvikling 2007-2022
Der er et signifikant fald i det samlede antal arter på 0,35 arter, antal arter af vedplanter på 0,06 arter, antal arter af buske på 0,02 arter, og antal arter af insektbestøvede vedplanter på 0,02 arter om året i 5 m cirklerne i perioden 2007-2022. Til gengæld er der en signifikant stigning i antal skovindikatorarter på 0,02 arter og et fald i udbredelsen af invasive arter på 0,13 % om året i perioden. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, hjemmehørende vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringen af vedplanter i 15 m cirklerne først indgik i overvågningen i 2011.
Bøg udgør tre ud af fire træer i 5 m cirklerne med en stammediameter over 10 cm i bøg på muld.
Foto: Peter Wind, AU
Miliegræs er en af de mest udbredte urter og græsagtige planter i urtelaget i bøg på muld.
Foto: Peter Wind, AU
