Overvågningsdata viser, at vegetationen i bøg på muld generelt er relativt artsfattig og præget af arter med præference for moderat næringsrige levesteder. Bøg på muld består af tæt bøgeskov med træer, som stadigvæk er i tilvækst, og bliver mørkere som følge af dette. Skovene er præget af forstlig drift med en begrænset vedplantediversitet, få store træer, få levende træer med hulheder og råd og en lav mængde dødt ved. Naturtypen byder således på relativt få levesteder for typens mest sårbare arter (epifytter knyttet til lyse skove, skovlysningsarter og arter, som er knyttet til gamle træer og dødt ved). 

Hovedparten af de overvågede skove findes i de to østlige regioner, og overvågningsdata peger på, at der er nogen forskel på tilstanden mellem de to regioner. Således er skovene i den sjællandske region rigere på arter, herunder også arter af vedplanter og insektbestøvede vedplanter, end skovene i den østjyske region. Der er dog registret flere buske og skovindikatorarter i den østjyske region. Der er en større tæthed af stammer i den sjællandske region, men flere store træer i den østjyske. Mængden af dødt ved, særligt stående dødt ved, samt forekomsten af hulheder er størst i den sjællandske region, mens forekomsten af partier med råd er størst i den østjyske region.

Overvågningsstationerne for bøg på muld er fordelt nogenlunde ligeligt inden for og uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der inden for habitatområderne er registreret signifikant færre invasive arter og færre levende træer med mikrohabitater i form af rådne partier. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for bøg på muld.

Der er nogen tegn på forandring af tilstanden i bøg på muld i perioden 2007-2022. Overvågningsdata viser, at skovene er blevet tættere og mørkere, idet der er en stigning i antal stammer af træer og buske og en stigning i kronedækket i perioden. Desuden ser vi en stigende pH og et faldende C/N-forhold, der kan tyde på ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Vi ser også forandringer i urtefloraen i form af et fald i antallet af arter. Der er en stigning i mængden af nedbrudt dødt ved og i antallet af skovindikatorarter i perioden, men ingen signifikante forandringer i den samlede mængde af dødt ved, eller antallet af store træer i skovene. Overordnet viser overvågningsdata, at skovdriften ikke er intensiveret, mens der ikke er konsistent evidens for at skovdriften er ekstensiveret i perioden. Vi tolker det faldende antal arter, antal arter af vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter som en respons på en skovtype, som er præget af det dominerende skyggetræ bøg, og hvor der mangler naturlige forstyrrelser, især i form af græsning, som kan åbne kronedækket og tillade større lysindfald. Da plantearterne i skovbundens urteflora overvejende er flerårige og langlivede, kan den observerede tilbagegang godt være et respons på ugunstige levevilkår gennem meget lang tid. Endelig ses et fald i udbredelsen af invasive arter.