Overvågningsdata viser, at ege-blandskov generelt er mindre sur end de øvrige egeskove. I forhold til bøgeskovene er naturtypen relativt rig på plantearter, herunder diversiteten af vedplanter, hvilket formodentlig hænger sammen med, at den dominerende træart eg tillader mere lys i skovbunden end bøg. Skovene er dog relativt mørke med reducerede muligheder for lyskrævende planter og de er præget af forstlig drift med en begrænset vedplantediversitet, få store træer, få levende træer med hulheder og råd og en lav mængde dødt ved.

De overvågede skove findes i alle fire regioner, men med hovedvægten i de to østligste regioner. Der er nogen regionale forskelle i tilstanden. Ege-blandskovene i den sjællandske region adskiller sig fra de øvrige ved at rumme større mængder dødt ved, flere store træer og flere levende træer med mikrohabitater i form af rådne partier. Ege-blandskovene i den østjyske og fynske region har en højere basemætning end i den sjællandske region, hvilket tyder på, at skovbunden her har en lidt bedre evne at binde basekationer og modvirke forsuring. Ege-blandskovene i den nordjyske region (med få stationer) rummer færre arter af vedplanter, herunder buske og insektbestøvede vedplanter, de har en større udbredelse af invasive arter og er relativt fattig på dødt ved og levende træer med rådne partier. De få stationer i den vestjyske region er relativt rigere på arter, men rummer få store træer og levende træer med hulheder og rådne partier.

Overvågningsstationerne for ege-blandskov er fordelt nogenlunde ligeligt inden for og uden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der er nogen forskelle i tilstanden inden for og uden for habitatområderne. Inden for habitatområderne er der signifikant større mængder liggende og nedbrudt dødt ved, men mindre stående dødt ved end uden for. Der er også signifikant flere træer og buske med en diameter over 10 cm, men samtidig trænger der mere lys ned til skovbunden (en højere Ellenberg-værdi for lys) inden for habitatområderne end uden for. Endelig er der en højere pH i jordbunden inden for habitatområderne end uden for.

Der er nogen tegn på forandring af tilstanden i ege-blandskov i perioden 2007-2022. Overvågningsdata viser, at skovene er blevet tættere og mørkere, idet der er en stigning i antallet af stammer og dækningen af høje træer og buske og en stigning i kronedækket i perioden. Desuden ser vi en stigende pH og et faldende C/N-forhold, hvilket kan tyde på ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Vi ser også forandringer i urtefloraen i form af et fald i antallet af arter og et fald i antallet af arter af buske og insektbestøvede vedplanter. Der er ingen signifikante forandringer i antallet af store træer, mængden af dødt ved eller antallet af skovindikatorarter i skovene, hvilket tyder på, at skovdriften ikke er intensiveret i perioden. Vi tolker det faldende antal arter i urtefloraen som en respons på en skovtype, hvor der mangler naturlige forstyrrelser, især i form af græsning, som kan åbne kronedækket og tillade større lysindfald. Da plantearterne i skovbundens urteflora overvejende er flerårige og langlivede, kan den observerede tilbagegang godt være et respons på ugunstige levevilkår gennem meget lang tid.