Strandvold med enårige planter findes almindeligt langs kyster i de indre danske farvande, som er udsat for en vis bølgepåvirkning fra havet. Eksempler på naturtypen findes ved Kås Hoved og Røjensø Odde i Limfjorden, på Læsø, langs Stavns Fjord på Samsø og langs Roskilde Fjord.
Strandvold med enårige planter er, med et samlet areal på 157 ha, en af de mindst udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den kontinentale region og det skønnes at 50 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 1210.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 1210.1.
Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af de to strandvoldstyper (1210 og 1220) samt kystnære (100 m) forekomster af strandvolde (Pedersen m.fl. 2011), saltvandssand eller saltvandsgrus (Andersen m.fl. 2024) (se Figur 1210.1). Forskellene i naturtypens udbredelsesområde mellem årene (Tabel 1210.1) skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og afspejler derfor ikke nødvendigvis reelle forandringer. Udbredelsesområdet med strandvold med enårige planter vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, og selvom udbredelsesområdet er mindre end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. Da strandtyperne ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, har det ikke været muligt at anvende den vejledende § 3-registrering til at beregne naturtypens arealmæssige dækning uden for habitatområderne. Vi har antaget, at naturtypen fordeler sig på samme måde i hele landet og det kortlagte areal er derfor opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra fordelingen af naturtypen samt kystnære (100 m) forekomster af strandvolde, saltvandssand eller saltvandsgrus inden for og uden for habitatområderne.
Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ført til en lille stigning i arealet, ligesom beregningerne af det samlede areal peger på, at naturtypen er lidt mere udbredt end hidtil antaget. Ændringerne skyldes primært et forbedret datagrundlag og kan ikke tages som udtryk for reelle forandringer.
Naturtypens areal vurderes tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, omend det er usikkert om arealet er i tilbagegang som følge af havstigninger (Moeslund m.fl. 2011).
Tabel 1210.1. Udbredelsesområde og areal for strandvold med enårige planter (1210) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne (dog først fra 2013) og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 1210.1. Kort over udbredelsesområde og kendte forekomster med strandvold med enårige planter (1210). Udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) er defineret ved kendte forekomster af naturtypen samt kystnære (100 m) forekomster af strandvolde, saltvandssand eller saltvandsgrus. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2019). De orange firkanter viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2022.
