Aarhus Universitets segl

Hvor findes naturtypen?

Visse-indlandsklit hører til istidens udvaskningssletter omkring Nordsøen og Østersøen, men findes kun få steder i Danmark, især i Jylland. Eksempler på naturtypen findes på Borris Hede i Vestjylland og på Sepstrup Sande og Randbøl Hede i Midtjylland.

Visse-indlandsklit er, med et samlet areal på 688 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den atlantiske region og det skønnes at 48 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 2310.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 2310.1.

Naturtypens udbredelsesområde

Naturtypens udbredelsesområde er defineret ved kendte forekomster af en af de tre indlandsklittyper, samt arealer med flyvesand, der ligger mere end 5 km fra kysten (Andersen m.fl. 2024) (se Figur 3110.1). Forskellene i naturtypens udbredelsesområde mellem årene (Tabel 2310.1) skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og afspejler derfor ikke nødvendigvis reelle forandringer.  Udbredelsesområdet med visse-indlandsklit  vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, og selvom udbredelsesområdet er lidt større end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt.

Naturtypens areal

Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af det kortlagte areal med naturtypen (66 %) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering (primært hede) inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning af naturtypen på § 3 arealer i hele udbredelsesområdet.

Da tilstanden af habitatnaturtyperne og § 3-arealerne generelt er bedre inden for habitatområderne end uden for, vurderes det, at en mindre andel af arealet med § 3-beskyttede heder uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for visse-indlandsklit. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,8.

Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ført til en stigning i arealet, ligesom beregningerne af det samlede areal peger på, at naturtypen er mere udbredt end hidtil antaget. Disse ændringer skyldes primært et forbedret datagrundlag og ændrede beregningsmetoder og kan ikke tages som udtryk for reelle forandringer i arealet.

Naturtypens areal vurderes at være stabilt i begge biogeografiske regioner og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i den atlantiske region, men utilstrækkeligt i den kontinentale. Her er det aktuelle forekomstareal 2-10% mindre end det areal, der vurderes nødvendigt for at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde (Favourable Reference Area, FRA) og arealet vurderes moderat ugunstigt.

Tabel 2310.1. Udbredelsesområde og areal for visse-indlandsklit (2310) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne (dog først fra 2013) og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.

Referencer

  • Andersen, L. T., Anthonsen, K. L., & Jakobsen, P. R. (2024). Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000. Version 7.0. GEUS. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport Vol. 2023 No. 29 https://doi.org/10.22008/gpub/34696