Inden for hvert afgrænset areal med en habitatnaturtype er udlagt én dokumentationscirkel med en radius på 5 meter, inden for hvilken, der er indsamlet en komplet planteartsliste. Planterne har den fordel, at de er stedfaste og lette at identificere. Hertil kommer, at de er velegnede indikatorer for store dele af biodiversiteten på et naturareal (Brunbjerg m.fl. 2018).

Dokumentationscirklen skal beskrive det biologiske potentiale på arealet og dokumentere den angivne habitatnaturtype. Dokumentationsfeltet er udlagt i et homogent område og så vidt muligt i den bedst udviklede og mindst påvirkede del af det kortlagte areal. Dokumentationsfeltet er dermed ikke repræsentativt for hele det kortlagte areal, men sikrer en dokumentation af naturtypen i sin mest udviklede form på lokaliteten. Forvaltningsmæssigt er det vigtigt at vide om der allerede er et biologisk potentiale tilstede på arealet.

Artslisten fra dokumentationscirklen indgår i beregningerne af et artsindeks for hvert kortlagt areal.

Arter

I dokumentationsfeltet udarbejdes en fuldstændig liste over sammensætningen af rodfæstede arter af karplanter og karsporeplanter, samt alle ikke-rodfæstede vedplanter, hvis kronedække indgår i feltet. Der angives kun tilstedeværelse, ikke frekvens eller abundans. Der foretages ikke artsregistreringer af laver, mosser og tørvemosser, men dækningen af disse indgår i registreringerne af de lysåbne naturtypers vegetationsstruktur. Der registreres ikke dyr i naturtypeprogrammet.