Kalkoverdrev findes spredt over størstedelen af landet, dog sjælden vest for israndslinien. Eksempler på naturtypen findes på Jernhatten og Glatved Strand på Djursland, i Ejby Ådal i Hornsherred og i Jydelejet og på Høvblege på Møn.
Kalkoverdrev er, med et samlet areal på 4.553 ha, en af de mindre udbredte lysåbne terrestriske naturtyper i Danmark. Naturtypen har sin hovedudbredelse i den kontinentale region og det skønnes at 37 % af arealet ligger inden for habitatområderne. Beregninger af naturtypens udbredelsesområde og arealmæssige dækning, fra de seneste fire rapporteringer til EU, er vist i Tabel 6210.1. Naturtypens udbredelsesområde, kortlagte forekomster (2016-2019) inden for habitatområderne og prøvefelter fra NOVANA’s overvågningsstationer (2011-2022) er vist i Figur 6210.1.
Naturtypens udbredelsesområde er beregnet ud fra 10 km kvadrater med kendte forekomster af naturtypen (se Figur 6210.1) samt en ekspertvurdering af potentielle forekomster uden for habitatområderne. Forskellene i naturtypens udbredelsesområde mellem årene (Tabel 6210.1) skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag og afspejler derfor ikke nødvendigvis reelle forandringer. Udbredelsesområdet med kalkoverdrev vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge biogeografiske regioner, og selvom udbredelsesområdet er lidt større end tidligere beregnet, vurderes det at være stabilt.
Der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypens forekomster inden for habitatområderne i perioden 2016-2019 (se mere her). I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er det kortlagte areal inden for opskaleret til naturtypens udbredelsesområde ud fra en række antagelser. En væsentlig andel af de kortlagte forekomster med naturtypen (91%) er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (primært overdrev og strandeng). Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap mellem de kortlagte forekomster og den vejledende § 3-registrering inden for habitatområderne, til at beregne den arealmæssige dækning i hele udbredelsesområdet.
Da tilstanden af habitatnaturtyperne og § 3-arealerne generelt er bedre inden for habitatområderne end uden for, vurderes det, at en mindre andel af arealet med § 3-beskyttede overdrev uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for kalkoverdrev. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,7.
Kortlægningen inden for de nye habitatområdegrænser har ført til en stigning i arealet, ligesom de seneste beregninger af det samlede areal peger på, at naturtypen er lidt mere udbredt end hidtil antaget. Disse ændringer skyldes primært ændrede beregningsmetoder og et forbedret datagrundlag. Vi ser dog også tegn på reelle forandringer i arealet med kalkoverdrev, idet overvågningsdata viser en øget tilgroning med vedplanter. Naturtypens areal vurderes derfor at være i tilbagegang i begge biogeografiske regioner.
Det aktuelle forekomstareal er 11-25% mindre end det areal, der vurderes nødvendigt for at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde (Favourable Reference Area, FRA) og arealet vurderes derfor stærkt ugunstigt i begge biogeografiske regioner.
Tabel 6210.1. Udbredelsesområde og areal for kalkoverdrev (6210) som afrapporteret til EU i 2007, 2013, 2019 og 2025. Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det samlede areal, det kortlagte areal inden for habitatområderne og andelen af det samlede areal, der ligger inden for habitatområderne. I 2025 er det kortlagte areal inden for de nye afgrænsninger af habitatområderne (fra november 2018). Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet.
Figur 6210.1. Kort over udbredelsesområde og kendte forekomster med kalkoverdrev (6210). Udbredelsesområdet (vist med mørk grå signatur) er defineret som 10 km kvadrater med kendte forekomster af naturtypen samt en ekspertvurdering af potentielle forekomster uden for habitatområderne. Med blåt er vist kortlagte forekomster fra den nyeste kortlægning inden for habitatområderne (2016-2019). De orange firkanter viser overvågningsstationer, hvor naturtypen er registreret i et eller flere prøvefelter i perioden 2011-2022.
