Bøg på mor med kristtorn er en skovtype, som udvikles på sur og morbundsdannende jordbund, og hvor bøg som skyggetræ medfører en artsfattig skovbundsvegetation og vedplanteflora. Bundfloraen er præget af surbundsarter.
Artssammensætningen i bøg på mor med kristtorn er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter i 5 m cirklerne og skovindikatorarter i 15 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i 5 og 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved udbredelsen af laver.
Endelig er udbredelsen af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 9,4 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i bøg på mor med kristtorn, og under 5 % af cirklerne rummer mere end 20 arter. I forhold til bøg på mor (9110) er vegetationen i bøg på mor med kristtorn (9120) således relativt rig på arter, mens der er færre arter her end i bøgeskove på muld og kalk. Der er i gennemsnit registreret 5,4 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne (heraf 4 arter i 5 m cirklerne) i bøg på mor med kristtorn, hvoraf hovedparten (4,8) er naturligt hjemmehørende.
Ud over bøg, der er registreret i samtlige 15 m cirkler, er kristtorn (der kan optræde som både busk og træ og forekommer i 45 % af 15 m cirklerne), stilk-eg (almindelig eg), almindelig røn og ahorn (alle 28-33 %), rød-gran (21 %), ask (16 %), samt dun-birk, almindelig ædelgran og sitka-gran (7-11 %) de hyppigste træer. Bøg udgør fire ud af fem træer med en stammediameter over 10 cm, efterfulgt af dun-birk (5 %), stilk-eg (3 %), rød-el og skov-fyr (begge 2 %). De store træer er også primært bøg (72 % af de træer, der opfylder kriterierne for et stort træ i bøg på mor med kristtorn), mens der er væsentligt færre store træer af fx stilk-eg (8 %) og skov-fyr (7 %).
I gennemsnit er der registreret 1,5 arter af buske i 15 m cirklerne (heraf 1,1 arter i 5 m cirklerne). Med forekomst i tre ud af fem cirkler er kristtorn (der kan optræde som både busk og træ) den klart mest udbredte art, efterfulgt af almindelig gedeblad (25 %), tørst, hassel og vedbend (alle 9-13 %), samt glansbladet hæg, almindelig hyld og fugle-kirsebær (4-6 %). Almindelig hvidtjørn og yderligere 9 arter af buske findes i få % af cirklerne.
De fleste vedplanter i bøg på mor med kristtorn er vindbestøvede, men der er i gennemsnit registreret 2,2 forskellige insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne (heraf 1,6 arter i 5 m cirklerne). Ud over kristtorn er almindelig røn, ahorn, almindelig gedeblad, tørst, vedbend, glansbladet hæg, almindelig hyld, fugle-kirsebær, almindelig hvidtjørn, kvalkved og engriflet hvidtjørn de hyppigst registrerede arter. Mirabel og yderligere 11 insektbestøvede vedplanter findes i 1 % af cirklerne.
Skovsyre er den mest udbredte art i urtelaget i bøg på mor med kristtorn med forekomst i 40 % af 5 m cirklerne. Herudover er bølget bunke (38 %), mose-bunke (34 %), håret frytle (28 %) samt miliegræs, hindbær, smalbladet mangeløv, pille-star, bredbladet mangeløv og blåbær (alle 20-22 %) de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Dværgbuske, såsom blåbær og hedelyng, er meget spredt forekommende.
I bøg på mor med kristtorn er der registreret jordboende laver i 3 % af 5 m cirklerne.
Bøg på mor med kristtorn vurderes at være potentielt levested for hovedparten af de 25 træboende skovindikatorarter. I perioden 2018-2022 er 17 skovindikatorarter registreret i mindst én 15 m cirkel, hvoraf to arter kun er fundet i en eller to cirkler. Arterne er fordelt på 6 arter af vedboende svampe, 7 mosser og 4 laver. Der er i gennemsnit registreret 2,6 indikatorarter, hvor slank stammemos er den mest udbredte indikatorart (71 % af 15 m cirklerne), efterfulgt af almindelig slørkantlav og stor stammemos (begge 39 %), tøndersvamp (36 %) og arter i køllemosslægten (27 %).
Der er registreret invasive arter i 11 % af 5 m cirklerne, hvilket er en relativt stor andel i forhold til de øvrige bøgeskovstyper. De hyppigste arter er sitka-gran (7 % af prøvefelterne), glansbladet hæg (4 %) og stjerne-bredribbe (3 %).
Geografiske mønstre
Skovene i den nordjyske region har flere skovindikatorarter end i de to andre regioner, og en større udbredelse af invasive arter end i den østjyske og fynske region. Vegetationen i den vestjyske region er mere artsrig, idet der her er registreret flere arter generelt, flere arter af vedplanter, arter af buske og insektbestøvede vedplanter, men også en større udbredelse af invasive arter.
Overvågningsdata viser, at der er registreret signifikant færre arter generelt, færre arter af vedplanter og buske samt færre arter af insektbestøvede vedplanter inden for habitatområderne. Der er ikke signifikant forskel på de øvrige indikatorer for artssammensætning i bøg på mor med kristtorn.
Udvikling 2007-2022
Der er en signifikant stigning i antal skovindikatorarter i 15 m cirklerne på 0,08 arter om året i perioden 2007-2022. Der er ingen signifikante ændringer i det samlede antal arter, antal arter af vedplanter, antal arter af buske, og antal arter af insektbestøvede vedplanter samt udbredelsen af invasive arter i 5 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, hjemmehørende vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringen af vedplanter i 15 m cirklerne først indgik i overvågningen i 2011.
Karakterarten kristtorn er spredt forekommende i bøg på mor med kristtorn.
Foto: Peter Wind, AU
Skovsyre er en af de mest udbredte urter i skovbunden i bøg på mor med kristtorn.
Foto: Peter Wind, AU