Aarhus Universitets segl

Tilstand og udvikling 2007-2022

Tilstand 2017-2022

Overvågningsdata viser, at vegetationen i bøg på mor med kristtorn generelt er artsfattig og præget af arter knyttet til næringsfattig og sur jordbund med knaphed på lys. Bøg på mor med kristtorn består af tæt bøgeskov, med træer i tilvækst, og som følge heraf bliver den mørkere. Skovene er præget af forstlig drift med en begrænset vedplantediversitet, få store træer, få levende træer med hulheder og råd og en lav mængde dødt ved. I forhold til de øvrige skovtyper rummer naturtypen dog relativt mange store træer og relativt meget dødt ved. 

Geografiske mønstre

De overvågede skove findes primært i den østjyske og fynske region og mangler i den sjællandske. Overvågningsdata viser, at der nogen regionale forskelle i tilstanden i bøg på mor med kristtorn. Skovene i den nordjyske region adskiller sig ved at rumme flere skovindikatorarter end i de to andre regioner, og en større udbredelse af invasive arter end i den østjyske og fynske region. I de nordjyske skove er også flere levende træer med rådne partier og hulheder, og større mængder stående og nedbrudt dødt ved og de næringselskende arter er mindre udbredte. Vegetationen i den vestjyske region er mere artsrig, idet der her er registreret flere arter generelt, flere arter af vedplanter, arter af buske og insektbestøvede vedplanter, men også en større udbredelse af invasive arter. Her er også en mindre mængde dødt ved og færre hulheder og rådne partier i træerne, ligesom der er færre store træer.

To tredjedele af overvågningsstationerne for bøg på mor med kristtorn ligger inden for habitatområderne. Overvågningsdata viser, at der nogen forskelle i tilstanden inden for og uden for habitatområderne. Således rummer skovene inden for habitatområderne færre arter generelt, færre arter af vedplanter og buske samt færre arter af insektbestøvede vedplanter end skovene uden for. Der er til gengæld større mængder dødt ved, herunder også stående dødt ved. Inden for habitatområderne er skovene mindre mørke med en højere gennemsnitlig Ellenberg-værdi for lys og en lavere dækning af lave vedplanter, men der er også et større antal stammer med en diameter over 10 cm end i bøgeskovene på mor med kristtorn uden for habitatområderne. Endelig viser overvågningsdata, at de næringselskende arter er mindre udbredte i vegetationen inden for habitatområderne.

Udvikling 2007-2022

Der er små tegn på forandring af tilstanden i bøg på mor med kristtorn i perioden 2007-2022. Overvågningsdata viser, at skovene er blevet tættere og mørkere, idet der er en stigning i antallet af store træer, dækningen af høje træer og buske og i kronedækket i perioden. Det tyder på, at der mangler naturlige forstyrrelser, især i form af græsning. Der er en stigning i den samlede mængde dødt ved, i antallet af store træer og antallet af skovindikatorarter, hvilket tyder på, at skovdriften er ekstensiveret i perioden.

Bøg på mor med kristtorn består af tæt bøgeskov med spredt forekomst af kristtorn. Skovene bærer præg af forstlig drift, men i forhold til de øvrige skovtyper rummer naturtypen dog relativt mange store træer og relativt meget dødt ved.
Foto: Jesper Fredshavn, AU

Datagrundlag i overvågningen

Overvågningsstationer

Der er udlagt 16 overvågningsstationer med fokus på at dokumentere tilstand og udvikling af naturtypen bøg på mor med kristtorn. Heraf er 11 stationer udlagt i 2007 og i 2011 blev stationsnettet udvidet med yderligere 5 stationer (Tabel 9120.5a). I de tre programperioder blev naturtypen også registreret i et eller flere prøvefelter på hhv. 14, 1 og 1 skovstationer udlagt for en anden skovtype. Sammenlagt er bøg på mor med kristtorn således registreret på 24, 17 og 17 stationer. Hovedparten af stationerne ligger inden for habitatområderne (Figur 9120.60) og det samme gør blot 26 % af det skønnede areal med naturtypen.

Tabel 9120.5a. Oversigt over overvågningsstationer for bøg på mor med kristtorn i de tre programperioder (2007-2022) og deres placering hhv. inden for - og uden for habitatområderne. ”Primære” er antal stationer, der er udlagt med fokus på bøg på mor med kristtorn, og hvor hovedparten af prøvefelterne typisk tilhører denne naturtype. ”Øvrige” er stationer udlagt med fokus på en anden skovtype, men hvor et eller flere prøvefelter ligger i partier med bøg på mor med kristtorn. *Enkelte stationer har prøvefelter både inden for og uden for habitatområderne og tæller med begge steder.

Overvågningsstationer

Bøg på mor med kristtorn

Programperioder

2007-2010

2011-2016

2017-2022

Primære

Øvrige

Primære

Øvrige

Primære

Øvrige

Inden for habitatområderne

10*

14*

11

1

11

1

Uden for habitatområderne

0

0

6*

0

6*

0

Samlet

10

14

16

1

16

1

24

17

17

Prøvefelter

Der er sammenlagt foretaget 1.001 registreringer med bøg på mor med kristtorn i perioden 2007-2022, med en dokumentation af skovstruktur og vegetationens sammensætning af plantearter efter metoderne til overvågning af skovhabitatnaturtyper (Tabel 9120.5b). Der er endvidere udtaget 211 jordprøver til måling af pH, C/N-forhold  og/eller basemætning. I den første programperiode er også foretaget 5 registreringer af bøg på mor med kristtorn efter metoderne til overvågning af lysåbne naturtyper (og dermed uden dokumentation af skovstruktur), der ikke indgår i analyserne af skovenes tilstand og udvikling.

Indikatorer

På baggrund af NOVANA programmets prøvetagning er udvalgt en række indikatorer, der er egnede til at vurdere naturtypens tilstand og udvikling. Indikatorerne relaterer sig til vegetationens sammensætning af arter og diversitet, vegetationsstruktur, skovstruktur, indikatorværdier samt jordprøver.

Figur 9120.60. Kort over stationer med bøg på mor med kristtorn i perioden 2017-2022 (se Tabel 9120.5a). Farverne angiver om stationerne ligger inden for (lyseblå symboler) eller uden for (mørkeblå) habitatområderne (efter grænsejusteringerne i november 2008).


Tabel 9120.5b. Oversigt over antal registreringer af vegetation og skovstruktur samt jordbundsanalyser i prøvefelter i bøg på mor med kristtorn i perioden 2007-2022 hhv. inden for og uden for habitatområderne. I første programperiodes skovovervågning (2007-2010) blev prøvefelterne overvåget årligt, mens de blev overvåget en gang i perioden i anden (2011-2016) og tredje (2017-2022) programperiode.