Skovklit er typisk et tidligt successionsstadium af skov, ofte førstegenerationsskov, udviklet ved kolonisering af lysåbne klitter med træer og buske. Det tidlige successionsstadium i kombination med de ekstremt næringsfattige vækstbetingelser betyder, at vedplanterne er etableret i et meget lyst vækstmiljø, hvilket har givet plads til klassiske lystræer som eg, birk, skovfyr og bævreasp. Mange steder er de vestjyske nåletræsplantager den nærmeste frøkilde til kolonisering, hvilket betyder, at invasive arter som sitka-gran og glansbladet hæg hyppigt optræder i naturtypen. Urte- og busklaget er præget af arter, som er typiske for klitter, heder og græsland.
Artssammensætningen i skovklit er i NOVANA-programmet dokumenteret ved det samlede antal arter i 5 m cirklerne og skovindikatorarter i 15 m cirklerne samt antal arter af vedplanter i hhv. 5 og 15 m cirklerne, herunder naturligt hjemmehørende arter, buske og insektbestøvede vedplanter. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved udbredelsen af laver. Endelig er udbredelsen af invasive arter inddraget som et udtryk for den plads, der er tilbage til de naturligt hjemmehørende arter – også på længere sigt.
Tilstand 2017-2022
Der er i gennemsnit registreret 11 forskellige plantearter i 5 m cirklerne i skovklit, og i mindre end 5 % af cirklerne er der mere end 20 arter. Der er i gennemsnit registreret 5,9 forskellige arter af vedplanter i 15 m cirklerne i skovklit (heraf 4,4 arter i 5 m cirklerne), hvoraf hovedparten (5,3) er naturligt hjemmehørende.
De hyppigste arter af træer i skovklit er stilk-eg (almindelig eg) og almindelig røn, der er fundet i tre ud af fire 5 m cirkler, samt skov-fyr og vorte-birk der er fundet i to ud af fem 15 m cirkler. Disse er efterfulgt af dun-birk (36 %), rød-gran (28 %), bævreasp (20 %), sitka-gran (18 %), bøg, glansbladet hæg og ahorn (alle 7-8 %). I 5 m cirklerne er der registreret flest træer og buske med en diameter over 10 cm med stilk-eg (29 % af stammerne), vorte-birk (20 %) og skov-fyr (18 %), efterfulgt af dun-birk (11 %), bævreasp (9 %) og rød-gran (6 %). De store træer er primært skov-fyr (62 % af de træer, der opfylder kriterierne for et stort træ i skovklit), mens der er væsentligt færre store træer af fx vorte-birk (28 %), dun-birk (6 %) og rød-gran (4 %).
I gennemsnit er der registreret 1,6 arter af buske i 15 m cirklerne (heraf 1 art i 5 m cirklerne), hvor almindelig gedeblad er den klart mest udbredte art, idet den forekommer i mere end halvdelen af 15 m cirklerne. Andre hyppige arter er ene (21 %), tørst (18 %), glansbladet hæg (10 %), bjerg-fyr (8 %) og krybende pil (7 %). Kristtorn og yderligere 21 arter af buske findes i mindre end 5 % af cirklerne.
De fleste vedplanter i skovklit er vindbestøvede, men der er i gennemsnit registreret 2,3 forskellige insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne (heraf 1,6 arter i 5 m cirklerne), med almindelig røn, almindelig gedeblad, tørst, glansbladet hæg, ahorn, krybende pil og selje-røn som de hyppigste arter. Kristtorn og yderligere 20 insektbestøvede vedplanter findes i mindre end 5 % af cirklerne.
Bølget bunke og sand-star er de mest udbredte arter i urtelaget i skovklit med forekomst i hhv. 86 % og 67 % af 5 m cirklerne. Herudover er hedelyng, håret frytle, blåtop, revling, smalbladet mangeløv, skovstjerne, almindelig kohvede, tyttebær, almindelig hvene, pille-star og almindelig star de hyppigst registrerede planter i urtelaget. Som i de øvrige stabiliserede kystklittyper udgør dværgbuske en væsentlig del af vegetationen og i skovklit findes hedelyng og revling omtrent i hver tredje 5 m cirkel, mens tyttebær og mosebølle er mere spredt forekommende (13-18 % af 5 m cirklerne).
I skovklit er der registreret jordboende laver i 10 % af 5 m cirklerne.
Skovklit vurderes at være potentielt levested for ganske få af de 25 træboende skovindikatorarter, der primært er udvalgt for højskov. I perioden 2018-2022 er registreret 6 skovindikatorarter i mindst én 15 m cirkel, hvoraf tre arter kun er fundet i en eller to cirkler. Arterne er fordelt på fordelt på 5 arter af vedboende svampe og en lavart. Der er i gennemsnit registreret 0,48 indikatorarter med birkeporesvamp som den mest udbredte indikatorart (30 % af 15 m cirklerne), efterfulgt af tøndersvamp (10 %), slank stammemos (3 %), og rødmende læderporesvamp (2 %).
Der er registreret invasive arter i 27 % af 5 m cirklerne med skovklit, hvilket er en relativt stor andel i forhold til de fleste andre skovtyper, men lidt lavere end i de tørre kystklittyper. De hyppigste arter er sitka-gran (18 % af 5 m cirklerne), glansbladet hæg (8 %), bjerg-fyr (5 %) samt klit-fyr og stjerne-bredribbe (begge 1 %).
Geografiske mønstre
I de vestjyske skovklitter er der registreret lidt færre arter af hjemmehørende vedplanter, væsentligt færre skovindikatorarter, en større udbredelse af invasive arter og en lavere udbredelse af laver. I den nordjyske region er der registreret flere arter, arter af buske og skovindikatorarter end i de øvrige regioner.
Da der ikke er udlagt overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på tilstanden i skovklitter inden for og uden for habitatområderne.
Udvikling 2007-2022
Der er en signifikant stigning i antal skovindikatorarter på 0,029 arter om året i 15 m cirklerne i perioden 2007-2022. Der er ingen signifikante ændringer i det samlede antal arter, antal arter af vedplanter, antal arter af buske, og antal arter af insektbestøvede vedplanter samt udbredelsen af laver og invasive arter i 5 m cirklerne. Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for antal arter af vedplanter, hjemmehørende vedplanter, buske og insektbestøvede vedplanter i 15 m cirklerne, da registreringen af vedplanter i 15 m cirklerne først indgik i overvågningen i 2011.
De hyppigste træarter i skovklit er stilk-eg og almindelig røn.
Foto: Peter Wind, AU
Bølget bunke er den mest udbredte art i urtelaget i skovklit med forekomst i 79 % af 5 m cirklerne.
Foto: Peter Wind, AU
Nygaard, B, Bruun, H.H., Heilmann Clausen, J., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., 2013. Vurdering af bevaringsstatus for skov. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
