Overvågningsdata viser, at skovklitterne må betragtes som lyse successionsskove præget af almindelig eg, almindelig røn, birk og skovfyr og indslag af buske som enebær, tjørn, tørst og pil. Urtelaget har indslag af mange lyselskende urter og dværgbuske. Skovklit er ung skov i en tilvækstfase med lave mængder af dødt ved og få træer med hulheder og råd. Der findes ingen referenceværdier for skovklitter, da de ikke kan sammenlignes med gammel løvskov. Skovklit har lav pH og et relativt høj C/N-forhold i forhold til de øvrige skovtyper, og ligner dermed mere de lysåbne, tørre klittyper, dog er omsætningen af kulstof antagelig højere i skovklitter end i de dværgbuskdominerede klitheder. Skovklitterne er naturligt næringsfattige skove og formodes derfor at være følsom over for kvælstofdeposition og forsuring, men vi kender ikke naturtypens naturlige variationsbredde og optimale tilstand. 

De overvågede skove er nogenlunde ligeligt fordelt mellem den nordjyske, vestjyske og sjællandske region, mens der ikke er udlagt overvågningsstationer i Østjylland og på Fyn. Overvågningsdata viser, at der kun er mindre regionale forskelle i tilstanden af skovklit. I de vestjyske skovklitter er der registreret lidt færre arter af hjemmehørende vedplanter, væsentligt færre skovindikatorarter, en større udbredelse af invasive arter og en lavere udbredelse af laver, ligesom der er relativt mange levende træer med rådne partier, en højere dækning af lave vedplanter, samt væsentligt færre store træer. I den nordjyske region er der registreret flere arter, arter af buske og skovindikatorarter end i de øvrige regioner, ligesom der er relativt mange levende træer med hulheder. De sjællandske skovklitter ligner mere de øvrige skovtyper, med færre levende træer med hulheder og råd, men væsentligt flere store træer og større mængder af dødt ved end i de øvrige regioner.

Da der ikke er udlagt overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på tilstanden inden for - og uden for habitatområderne. 

Der er små tegn på forandring af tilstanden i skovklit i perioden 2007-2022. Således viser overvågningsdata, at artsrigdommen er relativt stabil, dog er forekomsten af skovindikatorarter gået frem i perioden. Stigningen i kronedække og antallet af træer og buske med en diameter over 10 cm underbygger, at skovklit er i en tilvækstfase og at de er blevet tættere og mørkere i perioden. En stor del af biodiversiteten i skovklit er knyttet til en delvis lysåben tilstand, og derfor vil fortsat tilgroning uden en løbende dannelse af lysåbne partier kunne true naturtypens langsigtede opretholdelse. Der er ingen forandringer i levestederne knyttet til store træer, døde eller døende træer i skovklitterne. Et faldende forhold mellem jordbundens kulstof- og kvælstofindhold, peger på, at der akkumuleres kvælstof i de øverste jordlag, og at der kan ske ændringer i skovenes næringsstofcyklus.