Næringsstatus i skovklit er i NOVANA-programmet dokumenteret ved jordbundens pH, basemætning og C/N-forholdet samt Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof. Jordbundens surhedsgrad spiller en afgørende rolle for plantevæksten, den mikrobielle aktivitet samt en række kemiske og fysiske jordbundsegenskaber. C/N-forholdet i jorden er en væsentlig indikator for eutrofieringsstatus og vigtig for at forudsige, hvornår kvælstofpåvirkning kan forventes at medføre forsuring og konkurrencebetingede ændringer i artssammensætning og vegetationsstruktur. Jordens basemætning er et udtryk for andelen af udbyttelige basekationer i forhold til jordens ionbytningskapacitet (CEC). Andelen af basiske kationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til sure kationer (Al3+, H+, Mn2+ og Fe2+) afhænger af jordens pH, således at faldende pH medfører en faldende basemætning. Ved forsuring skiftes de ombyttelige baser i stigende omfang ud med brintioner. Basemætning er et godt mål for en jords evne til at modvirke forsuring som følge af atmosfærisk deposition, successionsprocesser, klimaforandring og forstyrrelser (fx græsning), der fjerner biomasse. Basemætningen afhænger af jordens indhold af ler og organisk stof, idet lerkolloider og organisk kulstof binder kationer. På de sandede kystnære jorde i det vestlige Danmark har nedfald af salte fra havet betydning for basemætningen. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof er et udtryk for planternes næringspræferencer og dermed tilgængeligheden af næringsstoffer for planternes vækst integreret over en længere periode.
Tilstand 2017-2022
Den gennemsnitlige pH målt i laboratorie på tørret jord udtaget fra de øverste jordlag i skovklit er 3,5 og næsten alle målingerne ligger mellem 3 og 3,4. Enkelte målinger i den sjællandske region ligger mellem 5 og 6. Det peger således på, at skovklitter sammen med bøgeskove på morbund, vinteregeskov og stilkegekrat hører til de mest sure skovhabitattyper i Danmark.
C/N-forholdet i den øverste del af jordbunden i skovklit er 18, hvilket er lavere end i klitheder, men højere end i de fleste andre skovtyper. Det er svært at fastsætte generelle tærskelværdier (eller tipping points), idet ratioen mellem jordbundens kvælstof og kulstof ikke udelukkende er korreleret med den atmosfæriske kvælstofdeposition, men også er stærkt afhængig af eksempelvis træarten, jordbundstypen, mængden og beskaffenheden af jordbundens organiske lag og forekomsten af kvælstoffikserende planter (som i elle- og askeskove) (Cools m.fl. 2018, Thimonier m.fl. 2010).
Den gennemsnitlige basemætning i den øverste del af jordbunden i skovklit er 21, hvilket er en relativt høj andel af udbyttelige basekationer (Ca2+, Na+, Mg2+, K+) i forhold til naturtypens lave pH. Det hænger formodentlig sammen med tilførslen af salte fra havet i de kystnære skove.
Den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i skovklit er 3,4, hvilket er kendetegnende for næringsfattige levesteder. Hovedparten af prøvefelterne rummer en relativt næringsfattig vegetation med en indikatorværdi mellem 2,5 og 4, hvor bølget bunke, sand-star, skov-fyr, håret frytle, hedelyng, sitka-gran, revling, almindelig kohvede, blåtop og skovstjerne er hyppige. Nogle skovklitter rummer en mere næringsrig vegetation med bævreasp, selje-røn, bøg, eng-rapgræs, éngriflet hvidtjørn, bjerg-rørhvene, tørst og fløjlsgræs.
Geografiske mønstre
Der er for få registreringer af de jordbundskemiske målinger til en regional sammenligning. Der er ingen tydelige forskelle i Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof i de undersøgte regioner.
Da der ikke er udlagt overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på tilstanden inden for og uden for habitatområderne.
Udvikling 2007-2022
Der er registreret et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold på 0,34 enheder om året i perioden 2007-2022, hvilket kan tyde på ophobning af kvælstof fra atmosfærisk deposition eller en stigende omsætning af jordens organiske kulstof. Der er ingen signifikante ændringer i jordens pH eller den gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdi for næringsstof i skovklit. Da der kun er foretaget analyser af jordbundens basemætning to gange, har det ikke været muligt at analysere udviklingen i perioden 2007-2022.
Vegetationen i skovklit er relativt næringsfattig, og arter såsom hedelyng er hyppige.
Foto: Peter Wind, AU
Cools, N., Vesterdal, L., De Vos, B., Vanguelova, E., Hansen K., 2018. Tree species is the major factor explaining C:N ratios in European forest soils. Forest Ecol. Manag. 311: 3-16.
Thimonier, A., Graf Pannatier, E., Schmitt, M., Waldner, P., Walthert, L., Schleppi, P., Dobbertin, M., Kräuchi, N., 2010. Does exceeding the critical loads for nitrogen alter nitrate leaching, the nutrient status of trees and their crown condition at Swiss Long-term Forest Ecosystem Research (LWF) sites? Eur. J. For. Res. 129: 443-461.
