Fælles for skovene er, at der knytter sig en stor gruppe af arter til overfladen af gamle træer (epifytter) og til ved under nedbrydning, både i hulheder eller rådne partier på ellers levende træer og i døde grene og stammer (Müller & Butler 2010; Stokland m.fl. 2012). En tommelfingerregel siger, at det er en tredjedel af skovenes samlede biodiversitet, som er knyttet til døende træer og dødt ved (Larsson 2011). Denne del af skovens biodiversitet må betragtes som særligt truet, idet levestederne er direkte påvirkede af forstlig hugst af biologisk unge træer og fjernelse af dødt ved. Antallet af store hjemmehørende træer er en væsentlig indikator for skovenes biologiske tilstand, både fordi det siger noget om intensiteten af skovdriften, herunder rekruttering af dødt ved, og fordi gamle træer udvikler særlige strukturer (furet bark, hulheder mv.), som er værdifulde for skovens insekt- og epifytsamfund, ligesom træer med råd eller hulheder er gode indikatorer for vedboende arter (Winter & Möller 2008).
Skovstrukturen i skovklit er dokumenteret ved antal træer og buske med en diameter over 10 cm i 5 m cirklerne og antal store træer, antal levende træer med hulheder og råd samt mængden af dødt ved i 15 m cirklerne. Det døde ved er opgjort ved den samlede mængde dødt ved, nedbrudt dødt ved (nedbrydningsklasse 3 til 5) samt liggende og stående dødt ved. Naturtypens tilstand og udvikling er endvidere dokumenteret ved dækningen af vedplanter (hhv. under 1 m, over 1 m og samlet), kronedækningen og den gennemsnitlige Ellenbergs indikatorværdi for lys som udtryk for, hvor meget lys der trænger ned gennem kronelaget. Endelig er opgjort det hegnede og befæstede areal i 15 m cirklerne.
Skovklit er en ung skovtype, og derfor bør der lægges mindre vægt på gammelskovsstrukturer som nogle af ovenstående, men for visse af indikatorerne er det også muligt at tilpasse disse til vedplanternes mindre dimensioner – fx døde stammer og grene af røn, pil og bævreasp. Det er en særlig udfordring at fastlægge en baseline for skovklit og et tilhørende sæt af indikatorer, fordi skovklit typisk er i succession fra ung tilgroningsskov til en mere moden skovtype.
Den gennemsnitlige dækning af vedplanter i skovklit er 84 %, hvor de høje vedplanter (over 1 m) har en dækning på 81 %, mens de lave vedplanter blot dækker 6 %. Kronedækningen er i gennemsnit 85 ud af 96 kvadrater (svarende til en dækning på 89 %) og en sjettedel af prøvefelterne har en kronedækning under 80 %. Da kronedækningen måles som andelen af kvadrater i et konvekst densiometer, der blot berøres af trækroner, er indikatoren i højere grad et udtryk for fordelingen af kronelaget end for, hvor meget lys der trænger igennem. Det skal bemærkes, at prøvetagningen i NOVANA kun omfatter de dele af skovene, der er domineret af træer (Miljøstyrelsen 2016), og at der derfor mangler et mål for lysningernes andel af skovarealet på en større skala.
Stilk-eg, dun-birk, skov-fyr og vorte-birk, der er de dominerende træarter i skovklit, er alle lystræer (Ellenbergs indikatorværdi for lys er 7), der slipper relativt meget lys gennem kronelaget. Den gennemsnitlige Ellenbergs indikatorværdi for lys i 5 m cirklerne er 6,4, og vegetationen er således tilpasset en meget større tilgængelighed af lys end i bøge- og egeskovene.
Overvågningsdata tyder således på, at skovklitterne er relativt lysåbne, og at der, på trods af den store tæthed af træer og buske, slipper en del lys ned gennem kronelaget.
Befæstede arealer udgør en forsvindende lille andel af arealet i 15 m cirklerne og ingen er hegnede, fx for at undgå rådyrgræsning på unge træer.
I forhold til de øvrige skovtyper er der i skovklitterne fundet et gennemsnitlige antal levende træer med mikrohabitater i form af hulheder eller rådne partier, der kan fungere som levested for vedlevende arter, der lever i og af dødt ved (fx svampe og insekter), men også levested for arter, der blot udnytter hulheder til at bo i (fx hulrugende fugle og flagermus). I NOVANA-programmet registreres antal levende træer med hhv. hulheder og rådne partier hver for sig, men det vil ofte være de samme træer, der rummer begge typer af mikrohabitater.
I 15 m cirklerne er der i gennemsnit registreret 0,98 levende træer med egentlige hulheder (dybere end 5 cm) eller huller i barken med underliggende råd og smuld, hvilket svarer til 7 % af stammerne med en diameter over 20 cm. I en mindre del af cirklerne er der fundet 4-6 træer med hulheder, mens de mangler helt i godt halvdelen. Der er i gennemsnit registreret 1,8 træer med større områder med løsnende bark eller blotlagt ved med tydelige tegn på nedbrydning af veddet, svarende til 14 % af stammerne med en diameter over 20 cm. I knap en sjettedel af cirklerne er der fundet 4-5 træer med hulheder (og enkelte op til 10 træer), mens de mangler helt i hver tredje cirkel.
Skovklitterne er defineret som regulære skove, men også unge skove i fremvækst og kratagtige skove. Skovstrukturen i de overvågede skovklitter peger også på, at skovene er karakteriseret ved et stort antal relativt små træer og buske.
Skovklitterne har i gennemsnit 4,4 stammer af træer og buske med en diameter over 10 cm i 5 m cirklerne (svarende til 40 stammer i 15 m cirklerne og 566 stammer per hektar). Store træer udgør en lille del af det samlede antal stammer og i 15 m cirklerne er der således i gennemsnit registreret 1,1 træer, der opfylder kriterierne for et stort træ i skovklit (svarende til 15,6 store træer per hektar). Da produktiviteten i skovklitterne er ret begrænset, tager det relativt mange år for et træ at vokse sig stort. Kriterierne for et stort træ er derfor lempede for denne naturtype, og for de fleste arter (undtaget bøg og eg) vurderes træerne således at være store (og gamle), når diameteren overstiger 40 cm. De lempede størrelsesgrænser for et stort træ betyder også, at der er relativt mange store træer i skovklit i forhold til de fleste ege- og bøgeskovstyper.
I NOVANA-programmet registreres det døde ved i 15 m cirklerne som relativt store vedstykker (”coarse woody debris”), der opfylder mindstemålene på en diameter over 20 cm og en længde over 2 m. I Danmarks Skovstatistik (NFI) måles dødt ved med en diameter over 10 cm, og der er i gennemsnit fundet 6,3 m3 dødt ved per hektar i de danske skove (Nord-Larsen m.fl. 2023). Det vurderes, at vedstykker med diameter mellem 10 og 20 cm udgør en tredjedel af det samlede døde ved i de danske skove (Johansen m.fl. 2013). Hvis der tages højde for denne forskel i de to opmålingsmetoder, er den samlede mængde af dødt ved i skovklit på 3,6 m3/ha og dermed noget under gennemsnitsniveauet i de danske skove, der indgår i NFI’en. I skovklit er dødt ved fraværende i to ud af tre cirkler. Man kan ikke sammenligne mængden af dødt ved i skovklit med den urørte løvskovs mere end 100 m3 per hektar (Christensen m.fl. 2005).
Det døde ved findes fortrinsvis som efterladte vedstykker på skovbunden, nedfaldne grene eller væltede stammer (liggende dødt ved) (2,7 m3/ha), mens en fjerdedel er stående døde træer, væltede døde træer med rodkontakt og døde grene på levende stammer (stående dødt ved) (0,86 m3/ha).
En tredjedel af det døde ved er fast, forholdsvis friskt og fra nyligt døde træer, mens hovedparten (67 %) er mere eller mindre blødt, frønnet og nedbrudt (nedbrydningsklasse 3-5) og har været tilgængeligt som levested i en længere periode. Det døde ved i skovklit er således mere nedbrudt end i bøgeskovstyperne og sumpskovene (skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov). Andelen af nedbrudt dødt ved afhænger af en række faktorer, såsom træernes art, størrelse og alder, skovbundens fugtighed og temperatur samt sammensætningen af det vednedbrydende svampesamfund (Harmon et al. 1986), ligesom forvaltningen af skovene er afgørende for om det døde ved har fået lov til at blive liggende i skovbunden.
Befæstede og hegnede arealer udgør en forsvindende lille del af naturtypens areal.
I de sjællandske skove er der færre levende træer med hulheder og råd, men væsentligt flere store træer og større mængder af dødt ved end i de øvrige regioner. I den nordjyske region er der registreret relativt mange levende træer med hulheder, mens de vestjyske skovklitter har relativt mange levende træer med rådne partier, en højere dækning af lave vedplanter, samt væsentligt færre store træer.
Da der ikke er udlagt overvågningsstationer uden for habitatområderne, har det ikke været muligt at beregne, om der er forskel på tilstanden inden for og uden for habitatområderne.
Der er en signifikant stigning i antallet af træer og buske med en diameter over 10 cm i 15 m cirklerne på 2,14 stammer om året og en stigning i kronedækningen på 0,99 enheder om året i perioden 2007-2022, hvilket tyder på, at skovene er blevet tættere og mørkere. Der er ingen signifikante ændringer i mængden af dødt ved (som rapporteret for perioden 2007-2015) eller i de øvrige indikatorer for skovstruktur i skovklit.
Der er ikke undersøgt udviklingstendenser for hulheder og råd, da registreringsmetoderne er ændret fra første til anden programperiode. Dataindsamlingen i NOVANA egner sig ikke til at vurdere udviklingen i dækningen af hegnede og befæstede arealer i skovene.
Skovstrukturen i skovklit peger på, at skovene er karakteriseret ved et stort antal relativt små træer og buske, hvoraf stilk-eg (almindelig eg) er den mest udbredte art.
Foto: Peter Wind, AU
Christensen M, Hahn K, Mountford EP, Ódor P, Standóvar T, Rozenbergar D, Diaci J, Wijdeven S, Meyer P, Winter S, Vrska T (2005) Dead wood in European beech (Fagus sylvatica) forest reserves. Forest Ecol Manag 210:267–282.
Harmon ME, Franklin JF, Swanson FJ, Sollins P, Gregory SV, Lattin JD, et al. Ecology of coarse woody debris in temperate ecosystems. Adv Ecol Res. 1986;15: 133–302.
Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Riis-Nielsen, T., Suadicani, K. & Jørgensen, B.B. 2013: Skove og plantager 2012, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2013. 189 s. ill. sl.ku.dk/rapporter/boeger-haefter/filer/skove-plantager-2012.pdf/
Larsson, A. (Ed.), 2011. Tillståndet i skogen – rödlistade arter I ett nordiskt perspektiv. ArtDatabanken Rapporterar 9. ArtDatabanken, SLU, Uppsala, Sweden.
Nord-Larsen, T., Østergaard, M. J., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Bentsen, N. S., & Jørgensen, B. B. (2023). Skovstatistik 2022. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.https://static-curis.ku.dk/portal/files/376995779/Rapport_Skovstatistik_2022_web.pdf
Müller, J., Bütler, R., 2010. A review of habitat thresholds for dead wood: a baseline for management recommendations in European forests. Eur. J. Forest Res. 129: 981-992.
Stokland, J.N., Siitonen, J., Jonsson, B.G., 2012. Biodiversity in Dead Wood. Cambridge University Press, UK.
Winter, S. & Möller, G.C. 2008. Microhabitats in lowland beech forests as a monitoring tool for nature conservation. Forest Ecology and Management, 255, 1251-1261.
