Bevaringsstatus for græs-indlandsklit vurderes at være moderat ugunstig i de to danske biogeografiske regioner (Tabel 2330.201).
Naturtypens udbredelsesområde vurderes at være stabilt og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i begge regioner. Naturtypens areal vurderes at være stabilt i begge biogeografiske regioner og tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde i den atlantiske region, men utilstrækkeligt i den kontinentale. Her er det aktuelle forekomstareal 2-10% mindre end det areal, der vurderes nødvendigt for at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde og arealet vurderes moderat ugunstigt. I begge regioner vurderes struktur og funktion at være moderat ugunstig, da 10-25% af naturtypens areal med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. Der ikke er en entydig udvikling i tilstanden i de to regioner, heller ikke inden for habitatområderne.
Gunstig bevaringsstatus forudsætter tilstedeværelsen af en række særlige strukturer og funktioner, der skaber levesteder for de arter, der er typiske for naturtypen og sikrer dens opretholdelse på længere sigt. Til vurdering af struktur og funktion for græs-indlandsklit har vi udvalgt dækningen af høje vedplanter, Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof og pH i jorden som indikatorer for naturtypens tilstand, og andelen af arealet i en gunstig tilstand er beregnet ud fra multikriteriemetoden. I multikriterieberegningerne indgår 67 permanente prøvefelter, hvoraf ganske få findes i kontinental region, og 12% ligger inden for habitatområderne (Tabel 2330.202).
I atlantisk region består 64% af arealet med græs-indlandsklit de skærpede kriterier og er med stor sandsynlighed i en gunstig tilstand (se Tabel 2330.202). Tilsvarende består 83% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 17% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand. Da der er udlagt meget få prøvefelter i kontinental region, er beregningerne foretaget på data fra hele landet. I kontinental region består 63% af arealet med græs-indlandsklit de skærpede kriterier og er med stor sandsynlighed i en gunstig tilstand (se Tabel beregninger af data fra hele landet i 2330.202). Tilsvarende består 83% af arealet de lempede kriterier, hvilket peger på, at 17% af arealet med stor sandsynlighed er i en ugunstig tilstand.
Dækningen af høje vedplanter (over en meter) er udvalgt som indikator for naturtypens successionsstadie samt omfanget af naturlige processer, særlig i form af græsning, erosion og sandpålejring. Tilsvarende kan fravær af store planteædere, sanddæmpning og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation. Dynamiske og næringsfattige græs-indlandsklitter har sjældent en høj dækning af vedplanter, og det vurderes, at arealer med en vedplantedækning under 5% er potentielle levesteder for en lang række arter knyttet til klitter med et åbent plantedække, og at arealer med større islæt af træer og buske (over 10% dækning) har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den naturlige variation i tilgroningsgraden med træer og buske kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig lavt (se her). Analyserne viser, at hovedparten af arealet i atlantisk region har en lavere vedplantedækning end det skærpede kriterium, hvilket tyder på, at forstyrrelser formår at hæmme væksten af træer og buske og holde græs-indlandsklitternes plantedække i et ungt succesionsstadium. Der er for få prøvefelter i kontinental region til en særskilt opgørelse for denne region.
Ellenberg’s indikatorværdi for næringsstof er valgt som indikator for græs-indlandsklitternes næringsstatus og er et udtryk for vegetationens tilpasning til mængden af tilgængelige næringsstoffer på voksestedet over en længere periode. Prøvefelter med en indikatorværdi under 3,1 vurderes at have en gunstig tilstand med relativt mange arter, der er følsomme eller meget følsomme over for kulturpåvirkning, særligt i form af næringspåvirkning og tilgroning. Værdier over 3,5 indikerer, at relativt næringselskende arter er fremherskende i græs-indlandsklitternes vegetation, og at de følsomme arter er mere spredt forekommende. Analyserne peger på, at græs-indlandsklitterne i mindre grad er påvirkede af næringsstoffer. Således er en tiendedel af arealet med græs-indlandsklit i atlantisk region tydeligt præget af relativt konkurrencestærke og næringselskende arter (består ikke de skærpede kriterier) og blot 3% er domineret af de mere næringselskende arter (består heller ikke de lempede kriterier). Der er for få prøvefelter i kontinental region til en særskilt opgørelse for denne region.
pH i jordbunden er udvalgt, fordi det er en vigtig plantefordelende faktor, og mange karakteristiske urter forsvinder fra vegetationsdækket på stærkt sure jorder. Det vurderes, at pH værdier under 3 er ugunstigt for indlandsklitternes opretholdelse, og værdier over 3,3 understøtter en gunstig tilstand. Analyserne af data viser, at forsuringen af jordbunden er udbredt, idet en fjerdedel af arealet har en mere sur jordbund end det skærpede kriterium. Der er for få prøvefelter i kontinental region til en særskilt opgørelse for denne region.
Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2011-2022 for en lang række indikatorer relateret til naturtypens struktur og funktion (se Tabel 2330.203). Da der er meget få prøvefelter med græs-indlandsklit i den kontinentale region, er der ikke foretaget særskilte analyser af de to regioner. Overvågningsdata fra hele landet viser en signifikant stigning i antal arter og arter, der er følsomme over for næringspåvirkning og tilgroning, men en tilbagegang af de meget følsomme arter. Der er også en fremgang i dækningen af dværgbuske, men en tilbagegang i dækningen af hedelyng og udbredelsen af revling. Der ses også et signifikant fald i dækningen af græsser, herunder bølget bunke. Selvom udbredelsen af græsning, dækningen af blottet sand og vegetationens højde er i fremgang, ses også en stigning i dækningen af vedplanter og udbredelsen af invasive arter. Det tyder på, at nogle arealer forvaltes, mens andre mangler græssende dyr eller andre naturlige forstyrrelser til at holde vegetationsdækket åbent. Der er også et signifikant fald i Ellenberg´s næringsratio. Ændringerne i vegetationens artssammensætning kan skyldes en øget tilgængelighed af næringsstoffer, men kan også være udtryk for en øget konkurrence om lys som følge af ophobningen af plantebiomasse. Der er også et signifikant fald i pH. I den kontinental region er et signifikant fald i dækningen af dværgbuske, herunder hedelyng og revling. Her er også et fald i dækningen af græsser og deres dækning er faldende i forhold til de bredbladede urter. Også i denne region er en fremgang i udbredelsen af græsning og i vegetationens højde, men også i dækningen af blottet sand og høje vedplanter. Et fald i næringsratioen peger på en fremgang for de mere næringsfølsomme arter. Ændringen i vegetationens artssammensætning kan skyldes en mindsket tilgængelighed af næringsstoffer, men kan også være udtryk for en mindre konkurrence om lys som følge af græsningens fjernelse af plantebiomasse. Udviklingen i indikatorerne for de væsentligste strukturer og funktioner for naturtypen (artssammensætning, græsningsproces og tilgængelighed af næringsstoffer) viser således, at der ikke er en entydig udvikling i tilstanden i græs-indlandsklit i de to regioner.
Udviklingen inden for habitatområderne
Datagrundlaget er utilstrækkeligt til en statistisk analyse af tendenserne inden for og udenfor habitatområderne for denne naturtype. Det vurderes derfor, at der heller ikke er en entydig udvikling i tilstanden i græs-indlandsklit inden for habitatområderne i de to regioner.
Tabel 2330.203. Oversigt over udviklingstendenserne for udvalgte indikatorer for artssammensætning, vegetationsstruktur og næringsstatus for naturtypen græs-indlandsklit i perioden 2011-2022. Udviklingstendenserne er vist for hhv. atlantisk og kontinental region, inden for og uden for habitatområderne, samt for hele landet. ”Stabil” (vist med blåt) indikerer, at der ikke er en signifikant trend i data, ”Tilbagegang” (rødt), at der er en signifikant negativ ændring og ”Fremgang” (grønt), at der er en signifikant positiv ændring gennem perioden. Tomme celler afspejler, at datagrundlaget er for spinkelt til en statistisk analyse af tendensen for denne naturtype. Trendanalyserne bygger på 22.306 prøvefelter fra lysåbne overvågningsstationer med mindst to gentagelser. Heraf har 110 været registreret som naturtypen græs-indlandsklit i mere end 20 % af registreringerne i den samlede overvågningsperiode (2004-2022). Læs mere om analysemetoderne her.
Tabel 2330.201. Oversigt over statusvurderingerne i 2025 for Græs-indlandsklit. For hver af de to biogeografiske regioner er vist den samlede bevaringsstatus, samt status for udbredelsesområdet, arealet og struktur og funktion. Statusvurderingerne kan være gunstig (FV, grøn), moderat ugunstig (U1, gul), stærkt ugunstig (U2, rød) eller ukendt (XX, grå). Udviklingen i struktur og funktion er angivet for både hele regionen (R) og habitatområderne (H) som fremgang (I), stabil (S), tilbagegang (D), usikker (U) eller ukendt (x). I de sidste kolonner for hver region vises, om udbredelsesområdet (FRR, Favourable Reference Range) og arealet (FRA, Favourable Reference Area) vurderes at være tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen på lang sigt. Symbolet ”≈” betyder, at arealet er tilstrækkeligt stort, mens procenterne angiver, om arealet er 2-10% eller 11-25% mindre end nødvendigt. For struktur og funktion er andelen af arealet i god tilstand (”good condition”) angivet som et interval (se mere her).
Tabel 2330.202. Oversigt over multikriterievurderingen af struktur og funktion for græs-indlandsklit. For de tre udvalgte indikatorer er vist, hvilket niveau beregningerne er foretaget på og de skærpede (S) og lempede (L) kriterier for en gunstig tilstand. Da der er udlagt meget få prøvefelter i kontinental region, er beregningerne her foretaget på data fra hele landet. For den atlantiske region og hele landet er vist antal plots (n) samt andelen heraf, der opfylder hhv. det skærpede og lempede kriterium. Multikriterieberegningerne er vist i de nederste rækker, som andelen af prøvefelter hhv. inden for og uden for habitatområderne, der opfylder kriterieværdierne for alle indikatorerne. I rækken ”hele regionen” er vist andelen af naturtypens areal, der består kriterierne for alle indikatorerne. Her er fordelingen af prøvefelter inden for og uden for habitatområderne vægtet med naturtypens areal. Statusvurderingen af naturtypens struktur og funktion er vist med grønt for gunstig, gult for moderat ugunstig og rødt for stærkt ugunstig tilstand.
