Indikator i kortlægningen af skovnaturtyper

Hvorfor registreres hulheder og rådne partier?

Fælles for skovene er, at der knytter sig en stor gruppe af arter til overfladen af gamle træer (epifytter) og til ved under nedbrydning, både i hulheder eller rådne partier på ellers levende træer og i døde grene og stammer. En tommelfingerregel siger, at det er en tredjedel af skovenes samlede biodiversitet, som er vedboende i bred forstand. Denne del af skovens biodiversitet må betragtes som særligt truet, idet levestederne er direkte påvirkede af den forstlige hugst af biologisk unge træer og fjernelsen af det døde ved. Mange truede arter koloniserer udelukkende træer, som stadigvæk er levende, så der er behov for både levende gamle ”veterantræer” og dødt ved.  

Træer med råd eller hulheder er gode indikatorer for vedboende arter (Winter & Möller 2008). Mange arter af svampe og insekter, især biller, men også fugle og pattedyr er udelukkende knyttet til hulheder og råd i stammen af levende træer.  Nogle typer af skader på levende træer kan desuden forandre træets vækstprocesser og barkens struktur og kemi til fordel for en række epifytter og nedbrydere. Beregninger af data fra Winter & Möller (2008) viser, at der i gennemsnit er knap 100 træer med mikrohabitater pr. ha i nordtyske bøgedominerede skovreservater.

Hvordan registreres hulheder og rådne partier?

Træer med hulheder og rådne partier kortlægges som en del af registreringerne af de strukturelle indikatorer. I den afgrænsede polygon registreres antallet af træer med hulheder og råd i én af fem kategorier:

• 1) < 1 træ pr. ha
• 2) 1-5 træer pr. ha
• 3) 6-10 træer pr. ha  
• 4) > 10 træer pr. ha.

Hulheder er defineret som træer med åbenlyse skader i form af hulheder, der er mere end 5 cm i diameter eller dybe sprækker. Rådne partier defineres som områder større end 100 cm² med affaldende/løsnende bark eller blotlagt, blødt ved, hvor der samtidig er påbegyndt en tydelig nedbrydningsproces. Døde sidegrene efterlader rådpartier på stammen og medregnes i registreringen.

Metoderne til kortlægning af træer med hulheder og rådne partier er ændret gennem de to kortlægninger, der er gennemført inden for habitatområderne (se de tekniske anvisninger her). I den første kortlægningsrunde (2005-2012) blev registreret hhv. spættehuller og store hulheder, ligesom antallet af træer var opdelt i færre kategorier.