Aarhus Universitets segl

Store træer

Indikator i kortlægningen af skovnaturtyper

Hvorfor registreres store træer?

Fælles for skovene er, at der knytter sig en stor gruppe af arter til overfladen af gamle træer (epifytter) og til ved under nedbrydning, både i hulheder eller rådne partier på ellers levende træer og i døde grene og stammer. En tommelfingerregel siger, at det er en tredjedel af skovenes samlede biodiversitet, som er vedboende i bred forstand. Denne del af skovens biodiversitet må betragtes som særligt truet, idet levestederne er direkte påvirkede af den forstlige hugst af biologisk unge træer og fjernelsen af det døde ved. Mange truede arter koloniserer udelukkende træer, som stadigvæk er levende, så der er behov for både levende gamle ”veterantræer” og dødt ved.  

Antallet af store, hjemmehørende træer er en væsentlig indikator for skovenes biologiske tilstand, både fordi det siger noget om intensiteten af skovdriften, herunder rekruttering af dødt ved, og fordi gamle træer udvikler særlige strukturer (furet bark, hulheder mv.), som er værdifulde for skovens insekt- og epifytsamfund. Indikatoren er også vigtig i forhold til en vurdering af effekterne af en ekstensivering af skovdriften og målrettede indsatser for at øge mængden af gamle træer.

Hvordan registreres store træer?

Store træer kortlægges som en del af registreringerne af de strukturelle indikatorer. I den afgrænsede polygon registreres antallet af store træer i én af fem kategorier:

  • 1) < 1 træ pr. ha
  • 2) 1-5 træer pr. ha
  • 3) 6-10 træer pr. ha  
  • 4) > 10 træer pr. ha.

Forskellige arter af træer og buske har forskellige størrelser ved modenhed, og der vil være forskel på størrelsesgrænserne for de forskellige træarter. Et stort træ er i kortlægningen defineret i 4 klasser opdelt efter træart og habitatnaturtype (se Tabel).

Metoderne til kortlægning af store træer er ændret gennem de to kortlægninger, der er gennemført inden for habitatområderne (se de tekniske anvisninger her). I den første kortlægningsrunde (2005-2012) blev anvendt andre størrelsesgrænser, ligesom antallet af træer var opdelt i færre kategorier.


Referencer

Müller, J., Hothorn, T. & Pretzsch, H. 2007. Long-term effects of logging intensity on structures, birds, saproxylic beetles and wood-inhabiting fungi in stands of European beech Fagus sylvatica L. Forest Ecology and Management, 242, 297-305.

Gossner, M. M., Lachat, T., Brunet, J., Isacsson, G., Bouget, C., Brustel, H., Brandl, R., Weisser, W. W. & Müller, J. 2013. Current near-to-nature forest management effects on functional trait composition of saproxylic beetles in beech forests. Conservation Biology, 27, 605-614.

Lachat, T., Wermelinger, B., Gossner, M. M., Bussler, H., Isacsson, G. & Müller, J. 2012. Saproxylic beetles as indicator species for dead-wood amount and temperature in European beech forests. Ecological Indicators, 23, 323-331.

Winter, S. & Möller, G.C. 2008. Microhabitats in lowland beech forests as a monitoring tool for nature conservation. Forest Ecology and Management, 255, 1251-1261.