Aarhus Universitets segl

Træer med lav eller mos

Indikator i kortlægningen af skovnaturtyper

Hvorfor registreres træer med lav eller mos?

Fælles for skovene er, at der knytter sig en stor gruppe af arter til overfladen af gamle træer (epifytter) og til ved under nedbrydning, både i hulheder eller rådne partier på ellers levende træer og i døde grene og stammer. En tommelfingerregel siger, at det er en tredjedel af skovenes samlede biodiversitet, som er vedboende i bred forstand. Denne del af skovens biodiversitet må betragtes som særligt truet, idet levestederne er direkte påvirkede af den forstlige hugst af biologisk unge træer og fjernelsen af det døde ved. Mange truede arter koloniserer udelukkende træer, som stadigvæk er levende, så der er behov for både levende gamle ”veterantræer” og dødt ved.  

Antallet af træer med laver eller mosser er gode indikatorer for, at skovene rummer levesteder for vedboende arter, som epifytiske laver og mosser, svampe og insekter, især biller. De epifytiske laver og mosser omfatter mange sjældne arter, der lever på meget langsomtvoksende træer med skader og grov bark.

Hvordan registreres træer med lav eller mos?

Træer med lav eller mos kortlægges som en del af registreringerne af de strukturelle indikatorer. I den afgrænsede polygon registreres antallet af træer med lav eller mos i én af fem kategorier:

  • 1) < 1 træ pr. ha
  • 2) 1-5 træer pr. ha
  • 3) 6-10 træer pr. ha  
  • 4) > 10 træer pr. ha.

Træer med lav eller mos er defineret som antallet af levende træer med veludviklet bevoksning af mosser eller hudagtige eller buskede laver på stammer og/eller grene over brysthøjde (1,30 m). Træer med stammer som blot er grønne af alger eller hvidligt-grålige af uanselige skorpelav eller støvlav tæller ikke med.

Metoderne til kortlægning af træer med lav eller mos er ændret gennem de to kortlægninger, der er gennemført inden for habitatområderne (se de tekniske anvisninger her). I den første kortlægningsrunde (2005-2012) blev anvendt en anden højdegrænse (2 i stedet for 1,3 meter), ligesom antallet af træer var opdelt i færre kategorier.

Referencer

Müller, J., Hothorn, T. & Pretzsch, H. 2007. Long-term effects of logging intensity on structures, birds, saproxylic beetles and wood-inhabiting fungi in stands of European beech Fagus sylvatica L. Forest Ecology and Management, 242, 297-305.

Gossner, M. M., Lachat, T., Brunet, J., Isacsson, G., Bouget, C., Brustel, H., Brandl, R., Weisser, W. W. & Müller, J. 2013. Current near-to-nature forest management effects on functional trait composition of saproxylic beetles in beech forests. Conservation Biology, 27, 605-614.

Lachat, T., Wermelinger, B., Gossner, M. M., Bussler, H., Isacsson, G. & Müller, J. 2012. Saproxylic beetles as indicator species for dead-wood amount and temperature in European beech forests. Ecological Indicators, 23, 323-331.

Winter, S. & Möller, G.C. 2008. Microhabitats in lowland beech forests as a monitoring tool for nature conservation. Forest Ecology and Management, 255, 1251-1261.