Artsdiversitetsindekset omsætter artssummen (summen af artsscorer i dokumentationscirklen) til et indeks mellem 0 og 1 på referenceskalaen. Artssummen antager værdier fra 0 og typisk op til mellem 20 og 100 for de artsrige naturtyper. Fordelingen er meget skæv (Poisson-lignende) med en koncentration af mange relativt lave værdier og kun få høje værdier. En direkte og lineær transformation ville derfor medføre en koncentration i de laveste artstilstandsklasser og kun meget få i de høje artstilstandsklasser.

Som omsætningsfunktion benyttes en eksponentielt aftagende og asymptotisk omsætningsfunktion:

A_d= (a_b/a_t)(1-(1/exp_e(s/(0,8m_an_a))))

, hvor A_d er artsdiversitetsindekset, s er artssummen for det konkrete areal, og i nævneren er 0,8 multipliceret med naturtypens gennemsnitlige middelscore (m_a) og det gennemsnitlige antal arter i dokumentationscirklen for naturtypen (n_a) (Tabel D2). Nævneren angives også som diversitetsparameteren d, der for den enkelte naturtype angiver den artssum, der kræves for at opnå et artsdiversitetsindeks på 0,6. a_b/a_t er den relative andel af bidragsarter (a_b) i forhold til det totale antal arter (a_t) (bidragsarter, nularter og problemarter) i dokumentationscirklen. I Figur C2 er vist omsætningsfunktionen, der omregner artssummen til et artsdiversitetsindeks, for naturtyperne grå/grøn klit og kalkoverdrev.

Artssummen afspejler både de registrerede arters følsomhed over for negative påvirkninger, og antallet af arter i cirklen. Derfor vil artsfattige naturtyper (fx aktiv højmose) opnå en mindre artssum end artsrige naturtyper (fx kalkoverdrev), uden at det dermed er udtryk for, at de artsrige naturtyper har en højere biologisk værdi. d-parameteren kompenserer for den naturlige forskel i planteartsdiversiteten mellem naturtyperne, idet d-parameteren er en funktion af naturtypens gennemsnitlige artsantal.