Bevaringsstatus

Dækningen af høje vedplanter (over en meter), vegetationshøjden og dækningen af bar jord er udvalgt som indikatorer for naturtypens successionsstadie samt omfanget af naturlige processer, særlig i form af græsning og erosion, der holder vegetationsdækket lavt og åbent. Tilsvarende kan fravær af store planteædere og næringsbelastning øge biomasseproduktionen og føre til en højere og tættere vegetation. Dynamiske og næringsfattige tørre kalksandsoverdrev har sjældent en høj dækning af vedplanter, og det vurderes, at arealer med en vedplantedækning under 5% er potentielle levesteder for en lang række arter knyttet til tørt græsland med et åbent plantedække, og at arealer med større islæt af træer og buske (over 10% dækning) har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den naturlige variation i tilgroningsgraden med træer og buske kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig lavt. Tørre kalksandsoverdrev med udpræget forekomst af områder med en vegetationshøjde under 10 cm vurderes at være potentielle levesteder for en lang række arter, mens overdrev med dominans af planter over 20 cm har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den naturlige variation i vegetationshøjden kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling eller hvis stationens medianværdi er tilstrækkelig lavt​. På denne måde vil ”langhårede” prøvefelter på langhårede stationer dumpe kriterierne, mens et plot med høj vegetation vil bestå hvis hovedparten af de øvrige prøvefelter på stationen er lavtvoksende. 

Tørt kalksandsoverdrev er en ekstrem lys- og varmekrævende naturtype, og i optimal tilstand er vegetationen åben med blottet bund med mulighed for regeneration af de lavtvoksende pioneerarter, der er knyttet til dette levested. Det vurderes, at arealer med forekomst af mere end 15% blottet mineraljord er potentielle levesteder for en lang række arter knyttet til den åbne og lavtvoksende vegetation med mange enårige arter. Tørre kalksandsoverdrev med mindre end 10% dækning af blottet bund har en ringere værdi for en væsentlig del af naturtypens dyr og planter. For at tage hensyn til den ujævne fordeling af blottet bund på overdrevsskrænterne, kan et prøvefelt bestå bevaringskriteriet hvis det enten består i kraft af sin egen måling eller hvis stationens gennemsnit er tilstrækkelig lavt​​. Analyserne viser, at hele arealet har en større dækning af blottet substrat end det skærpede kriterium, og at en væsentlig andel af arealet også består det skærpede kriterium for vedplantedækning. Til gengæld er vegetationen kun lavere end kriteriet på en fjerdedel af arealet. Det tyder på, at forstyrrelser, naturpleje eller flerårig, tæt urtevegetation undertrykker fremvæksten af træer og buske, mens der mangler store planteædere til at sikre områder med blotlagt substrat, samt lav og åben urtevegetation.

Ellenberg’s næringsratio er valgt som indikator for næringsstatus på tørt kalksandsoverdrevs. Næringsratioen viser, om der findes flere næringselskende arter, end man ville forvente ud fra områdets surhedsgrad (Andersen m.fl. 2013) og er et udtryk for, hvor meget næring der har været tilgængelig på levestedet over en længere periode. Prøvefelter med en næringsratio under 0,6 vurderes at have en gunstig tilstand med relativt mange arter, der er følsomme eller meget følsomme over for kulturpåvirkning, særligt i form af næringspåvirkning, afvanding eller tilgroning. Værdier over 0,7 indikerer, at relativt næringselskende arter er fremherskende i de tørre kalksandsoverdrevs vegetation, og at de følsomme arter er mere spredt forekommende. Analyserne peger på, at de tørre kalksandsoverdrev er tydeligt påvirkede af næringsstoffer, idet tre fjerdedele af arealet med tørt kalksandsoverdrev er tydeligt præget af relativt konkurrencestærke og næringselskende arter (består ikke de skærpede kriterier) og en fjerdedel er domineret af de mere næringselskende arter (består heller ikke de lempede kriterier).