Aarhus Universitets segl

Afvanding

Indikator i kortlægningen af lysåbne naturtyper og skove

Hvorfor kortlægges afvanding?

For en lang række terrestriske habitatnaturtyper er en gunstig tilstand betinget af, at de naturlige hydrologiske processer får lov at råde. Det gælder naturtyper i strandenge, lavninger i klitter, våde heder, sure og kalkrige moser, samt sumpskove. Hvad der definerer naturlig hydrologi varierer fra naturtype til naturtype og er typisk relateret til vandstand, vandmætning, vandstandsfluktuationer, vandbevægelse og oversvømmelser. Permanent eller tidvis høj vandstand opstår typisk som følge af opstigende grundvand, oversvømmelser fra havet, udsivende vand fra vandløb, afstrømmende vand fra højereliggende arealer og/eller tilbageholdt nedbør. På arealer med en permanent høj vandstand og iltfrie eller iltfattige forhold sker nedbrydningen af planterne meget langsomt, og der er mulighed for tørvedannelse.

Den naturlige hydrologi er ofte påvirket af menneskelige aktiviteter i form af lokal afvanding ved drænrør, drængrøfter, og kanalisering, hvorved vandet ledes bort. På en lidt større skala vil vandindvinding til drikkevand og markvanding føre til en sænkning af grundvandsspejlet. Desuden er det grundvandspåvirkede areal typisk blevet stærkt indskrænket ved at lede det fremvældende vand bort fra ådale og kystområder ved hjælp af drængrøfter. Sænkning af vandstanden ilter jorden og fremmer herved omsætningen af organisk stof og frigørelsen af næringsstoffer. Dette påvirker sammensætningen af karplanter mod mere kvælstofelskende og tørkeelskende arter. Samtidig sker der en negativ påvirkning af bl.a. de invertebrater, padder og fugle, der lever på fugtige arealer med naturlig hydrologi. Endelig kan en vandtrykssænkning medføre en forsuring, når balancen mellem kalkrigt grundvand og regnvand forskydes.

Hvordan kortlægges afvanding?

Ud fra luftfotos og en vurdering i felten angives hvor stor effekt afvanding har på vegetationens sammensætning af arter. Tegn på afvanding vil typisk være synlige grøfter eller drænrørsudledninger.

Omfanget af afvanding registreres kun for forekomster på lavbundsjorde, mens forekomster på højbundsarealer, der er naturligt veldrænede angives med kategori 0. Omfanget af afvanding vurderes i én af seks kategorier:

0) Højbundsareal, der aldrig er fugtigt.
1) Ingen afvanding. Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation. Der er ikke tegn på afvanding i form af grøfter eller dræn. Fugtigbundsvegetationen er intakt og veludviklet.
2) Nogen afvanding. Fugtigbundsplanter udbredte. Der er tegn på afvanding, fx i form af perifere eller ikke-funktionsdygtige grøfter, men vegetationen er stadig domineret af arter knyttet til fugtig og våd bund.
3) Afvanding tydelig. Fugtigbundsplanter pletvist. Afvandingen er tydelig, fx i form af udrettede vandløb, fungerende grøfter eller drænrør. Der er dog stadig forekomst af arter knyttet til fugtig og våd bund i større partier.
4) Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter hist og her. Afvandingen er ganske udbredt, fx med fungerende og evt. nyligt vedligeholdte grøfter eller dræn på arealet. Vegetationen er domineret af tørbundsplanter, med spredte forekomster af arter knyttet til fugtig og våd bund.
5) Fuldstændig afvandet. Fugtigbunds­planter mangler. Arealet er afvandet fuldstændigt og arter af planter knyttet til fugtig eller våd bund mangler.

Effekterne af afvanding på de hydrologiske forhold i et naturområde er vanskelige at vurdere og i særdeleshed ved en hurtigt inspektion i felten understøttet af luftfotos samt på den skala kortlægningen foretages på. Vurderingerne af effekterne på habitattypernes tilstand vil derfor være forbundet med stor usikkerhed og afvigelsen fra et naturligt hydrologisk regime vil sandsynligvis være underestimeret i kortlægningen.

Omfanget af afvanding indgår i beregningen af de lysåbne terrestriske naturtypers strukturtilstand. Definitionerne af omfanget af afvanding er ændret en smule gennem de tre kortlægninger, der er gennemført inden for habitatområderne (se de tekniske anvisninger her). I den første kortlægningsrunde indgik kendskabet til lokale vandindvindinger således i vurderingerne af effekterne af afvanding. I anden og tredje runde blev beskrivelserne af kategorierne ændret og der blev lagt større vægt på omfanget af grøfter og dræn, mens effekterne af vandindvinding blev nedtonet.