Indikator i kortlægningen af lysåbne naturtyper

En lav og åben vegetation med mulighed for opretholdelse af en artsrig flora forudsætter en begrænset tilgængelighed af næringsstoffer. Næringsbelastning af naturarealer forekommer enten i form af direkte gødskning, afdrift fra omkringliggende dyrkede marker, tilskudsfordring i forbindelse med græsning, fra atmosfærisk deposition eller tilstrømmende drænvand og overfladevand. Eutrofiering fører til øget plantevækst, hvorved de mere nøjsomme og langsomtvoksende plantearter bliver udkonkurreret og hvirvelløse dyr med særlige værtsplanter mister deres levesteder. Endvidere bliver jorden skygget, kold og fugtig, hvilket betyder at lys og varmefølsomme insekter mister deres levesteder og nye planter ikke længere spirer frem fra frø.

Ved direkte gødskning tilføres et bredt udvalg af næringsstoffer, eksempelvis vil der typisk være både kvælstof, fosfor, kalium og mikronæringsstoffer samt eventuelt kalk til regulering af pH. Den direkte gødskning finder sted for at favorisere hurtigt voksende kulturgræsser og kløver, så der bliver mulighed for at sætte flere dyr på græs.

På naturarealer, der grænser op til marker i omdrift, kan vegetationen i randzonen bære tydeligt præg af utilsigtet spredning af næringsstoffer og sprøjtemidler fra naboarealer ind på naturarealet. Ud over den direkte tilførsel i forbindelse med udbringning af gødning på markerne, kommer en del af næringspåvirkningen, særligt tilførsel af fosfor, fra afsætning af opslemmede lerpartikler (efter vanderosion) eller støv- og sandpartikler (efter vinderosion).

Næringspåvirkningen af de kortlagte forekomster registreres som arealandelen med direkte gødskning eller tilskudsfodring, arealandelen med tydelig randpåvirkning fra gødskning af naboarealer og arealandelen med tydelig randpåvirkning fra sprøjtning af naboarealer. Endelig registreres det samlede omfang af de tre separate indikatorer.

A. Arealandel med direkte gødskning eller tilskudsfodring

I felten vurderes hvor stor en andel af arealet, der er tydeligt eutrofieret, enten som følge af gødskning med fx ajle el. handelsgødning, eller hvor der er opsat foderbokse el. lign. til tilskudsfodring.

B. Arealandel med tydelig randpåvirkning fra gødskning af naboarealer

I felten vurderes arealandelen direkte op til dyrket mark, hvor vegetationen er tydeligt gødningspåvirket som følge af afdrift fra naboarealerne.

C. Arealandel med tydelig randpåvirkning fra sprøjtning af naboarealer

I felten vurderes arealandelen direkte op til dyrket mark, hvor vegetationen har sprøjteskader som følge af afdrift fra naboarealerne.

D. Samlet arealandel med gødskning, tilskudsfodring og afdrift på arealet

I felten vurderes det samlede omfang af gødskning, tilskudsfodring og afdrift på arealet.

For hver indikator registreres arealandelen i én af fem kategorier:

• 1) 0 %
• 2) 1-10 %
• 3) 10-25 %
• 4) 20-50 %
• 5) 50-100 %

I kortlægningen registreres de umiddelbart synlige effekter af gødskning af vegetationen, men ikke de mere diffuse tilførsler via luften og vandet eller den interne frigivelse af ophobede næringsstoffer fra historiske tilførsler. Gødskningspåvirkninger kan ofte erkendes ved en markant mørkere grøn vegetation og forekomst (evt. dominans) af kvælstofelskende arter såsom rajgræs, stor nælde, alm. kvik, vild kørvel og agertidsel. Ligeledes kan der være tydelige kørespor og efterladenskaber efter gødningsudbringning eller tilskudsfodring. På naturarealer, der grænser op til marker i omdrift, kan vegetationen i randzonen bære tydeligt præg af svidningsskader på vegetationen i randzonen.

De næringsstoffer, der er tilgængelige for planternes vækst, kommer fra mange forskellige kilder og dele af de historiske tilførsler er ofte ophobet i jordbundens organiske lag. Effekterne af næringsstofpåvirkning af naturområder kan være vanskelige at vurdere og i særdeleshed ved en hurtigt inspektion i felten understøttet af luftfotos samt på den skala kortlægningen foretages på. Vurderingerne af effekterne af eutrofiering på habitattypernes tilstand vil derfor være forbundet med stor usikkerhed og omfanget vil sandsynligvis være underestimeret i kortlægningen.

Indikatorerne for eutrofiering og randpåvirkning indgår i beregningen af de lysåbne terrestriske naturtypers strukturtilstand. Metoderne til kortlægning af landbrugspåvirkningerne er uændret gennem de tre kortlægninger, der er gennemført inden for habitatområderne (se de tekniske anvisninger her).